Eleverne skal lære. Mere, bedre og dybere, og det kan ikke gå hurtigt nok. Politikere og andre forstå-sig-på'ere står i kø med patentløsninger, hvis holdbarhed ligger på niveau med iskager i sommervarmen. Men eleverne bliver sjældent spurgt. De sidder i klasselokalerne, så stille som naturen nu engang byder dem, og undrer sig. For de ser mange typer lærere gennem deres skoletid, og de er ikke i tvivl om, hvem de lærer noget af.

»Lærere har vel ikke det arbejde, hvis de ikke kan lide at have det, vel?« sagde en elev til Helle Bjerresgaard, da hun interviewede elever til sit cand.pæd.-speciale, som netop er afleveret og godkendt på Danmarks Pædagogiske Universitet. I undersøgelsen har hun spurgt elever, som hun ikke kendte på forhånd, om, hvad de mener kendetegner god undervisning. Hendes konklusioner er entydige: Eleverne vil have solid undervisning af kompetente lærere, og de vil tages alvorligt som samarbejdspartnere. En elev siger det sådan i undersøgelsen: »Jeg lærer meget, når vi er gode til at arbejde sammen lærer/elev. På den måde, at vi har forskellige styrkesider, og dér kan vi så bakke hinanden op. De ting, læreren ikke kan, dem kan jeg måske noget af. Det rimer godt i længden, vil jeg sige, at man samarbejder med læreren«.

Eleverne vil gerne have, at læreren stiller krav til dem. Med den tilhørende forklaring, at læreren skal være særdeles opmærksom på, hvornår eleven ikke magter at løse den opgave, han eller hun får stillet.

»Hvis der er noget, en elev ikke forstår, skal jeg ikke bare sige det samme én gang til. Jeg skal ikke sende eleven ned igen med besked om at tænke sig godt om. For når man ikke forstår, hvad det er, læreren vil have en til, er der ikke noget grundlag for at tænke sig frem til det«, siger Helle Bjerresgaard med afsæt i elevsvarene.

»Jeg har været lærer i 25 år, så jeg kan tillade mig at kalde mig erfaren. Alligevel føler jeg mig selv ramt af den kritik. Jeg lærer af min egen undersøgelse, når jeg midt i en time pludselig hører mig selv ord til andet gentage min forklaring til en elev - bare i et mere skingert toneleje«.

Lærernes faglige budskaber til eleverne skal være klare og give mening for dem. Ellers gør de sig »ikke-kommunikerbare«, som hun udtrykker det. Med andre ord: undervisningen hører op med at være en dialog. Det er svært at analysere sin egen lærerrolle og lærerpersonlighed. Men det er oplagt at gå til eleverne, siger Helle Bjerresgaard.

»De gennemskuer os lynhurtigt. De ved for eksempel godt, at den samme lærer ikke er udsat for mærkværdige sammentræf af uheld, hvis han gang på gang giver kopimaskinen skylden for, at han kommer for sent eller ikke kan give dem arbejdspapirerne til dagens emne«.

Lærerpersonligheden er ikke privatpersonen

Helle Bjerresgaard understreger lærerpersonlighedens store betydning for elevernes læring. Men hun advarer samtidig mod, at begrebet lærerpersonlighed ofte bruges forkert og forstyrrende i debatten.

»Det er jo ikke det personlige, private menneske, der er tale om. Tværtimod er det vigtigt at skelne mellem lærerens private, psykologiske personlighed og den professionelle lærerpersonligheden«.

Selvom man har »sig selv« med på arbejde, betyder det ikke, at privatpersonen fylder hele lærerpersonligheden ud. Man kan godt være en blufærdig privatperson, men gennem sin faglighed og lærerpersonlighed brænde igennem som lærer. Eller man kan virke dominerende i sit privatliv, men alligevel være i stand til at give rum og taletid til sine elever, mener hun.

»Den professionelle lærer vælger sit undervisningsstof ud fra sit eget faglige overblik og sin egen glæde ved faget. Det giver mulighed for en tydelig målsætning med det enkelte undervisningsforløb. Når man selv begejstres af et emne, smitter det af på eleverne. Læreren skal opleves som troværdig. Det er en vigtig forudsætning for, at eleverne føler, at det giver mening at arbejde med det emne, læreren har valgt«.

Derfor skal læreren have sin personlighed med i undervisningen. Der må gøres op med det gamle syn om modsætningen mellem at være personlig og professionel. De to begreber er tværtimod hinandens forudsætninger i den gode undervisning, mener hun.

»Jeg skal kunne stå inde for mine valg i forhold til min læreropgave og inden for den ramme præsentere mine elever for noget, jeg brænder for. Selvfølgelig skal jeg hele tiden opdatere min faglighed, og som dansklærer i overbygningen nytter det ikke, hvis jeg stadig tror, at Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup er de nyeste danske forfattere. Skal jeg undervise i ældre litteratur, vælger jeg måske Blicher og Herman Bang - fordi de er relevante i sammenhængen, men en vigtigere begrundelse er, at jeg selv godt kan lide dem og derved har mulighed for at 'smitte' eleverne med begejstring«.

»Som lærer består jeg af min læreropgave, min lærerrolle og min lærerpersonlighed. Når noget i undervisningen går galt, kan det være, fordi jeg har tolket læreropgaven forkert. Men det er ikke det samme, som at jeg er en dårlig lærer eller et dårligt menneske. Det er ikke mig som privatperson, der har ballade med eleverne, når noget kikser. Problemet hører til hos lærerpersonligheden, og det kniber mange gange med at skelne. Det må vi blive bedre til for at klare et langt lærerliv«, siger Helle Bjerresgaard.

Faglighed, engagement og personlig støtte

Den grundlæggende kompetence for en lærer er at kunne kommunikere, mener hun.

»Jeg skal kunne lytte, ellers kan vi ikke give eleverne ordentlig respons, og så står de af. Det skal man også kunne mærke, når det sker«.

Eleverne forventer faglighed og engagement af den gode lærer. De to ting kan ikke skilles ad. Og de forventer, at læreren tager dem alvorligt som mennesker. Den del kan heller ikke undværes.

»Elever opfatter ikke lærerpersonligheden som noget, der kun har med skole at gøre. I undersøgelsen siger flere elever at 'læreren skal kunne se bag om eleven og se, om der er nogle problemer, og så hjælpe dem med at løse dem'. Deres forventninger til læreren er helt i overensstemmelse med folkeskolelovens formålsformulering. Det er elevernes alsidige, personlige udvikling, vi prøver at hjælpe dem med«.

Refleksion, selvevaluering og samtale er tre nøglebegreber, som Helle Bjerresgaard mener skal være gennemgående i lærerarbejdet.

»Jeg har ikke mødt en eneste elev, der kommer i skole for ikke at lære noget. Dér skal jeg tage mit udgangspunkt, og samtidig indebærer det et krav om en stadig personlig udvikling for mig selv. En elev siger det sådan i min undersøgelse: »Læreren skal gå ind i klassen, se mig i øjnene og så er vi i gang.«

»Og så skal vi som lærerkolleger tale mere sammen om vores succesfulde undervisningsforløb. Hvordan og hvorfor lykkedes det at skabe effektiv undervisning og god læring? Det har vi traditionelt haft svært ved, fordi vi måske er bange for, at det kan opfattes som selvtilfredshed. Men det er vi heldigvis ved at komme over. Det er ved at studere succeserne, at vi kan finde vejen fremad. Fag- og klasseteam skal være pædagogiske debatfora, hvor vi kan gøre hinanden professionelt stærkere, meget mere end steder, hvor praktiske opgaver fordeles«.

»Jeg har ikke mødt en eneste elev, der kommer i skole for ikke at lære noget«, siger Helle Bjerresgaard. Hun har undersøgt, hvordan lærere får eleverne til at elske at lære - og hvordan man forhindrer det. Tirsdag aften er hun og elevernes formand Alexander Petersen gæster i tv-magasinet »Skolebænken« på dk4

Se tv om god undervisning

Tirsdag den 4. oktober, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Helle Bjerresgaard og skoleelevernes formand Alexander Petersen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«.

Udsendelsen genudsendes flere gange og kan også ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

Vind bøger og dvd'er

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen »Skolebænken« på tirsdag, kan du vinde Per Fibæk Laursens bog »Den autentiske lærer«, Klaus Rifbjergs roman »Esbern« og den spritnye dvd, »Danskerne på skolebænken«. Klik ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«. Der er ti bøger og fem dvd'er på højkant

Elever om lærere

»De skal være sig selv, lærere skal ikke spille noget, de ikke er. De skal ville det, de vil. Og de skal ville det, de gør. Det dur bare ikke, at man har en lærer, der egentlig ikke gider. Hvis man har en lærer, der godt vil, så er det jo helt helt anderledes«.

Sanne

»En god lærer? Hun skal være interesseret i hver elev - lige meget hvordan de er«.

Anton

»Det kan godt være, at hun er engageret, men hun virker ikke særlig engageret ... Vi skulle lære om EU, og så kom hun og gav os tre bøger og otte videobånd og sagde, at vi skulle se videoerne og læse bøgerne, og så skulle vi fremlægge noget. Hun lavede sådan set ikke selv noget, hun gav os bare det der«.

Morten

»Det er vigtig, at han kan komme og forklare det på en måde, så man forstår det, i stedet for bare at kunne stå og kradse en masse ned på en tavle, så han selv forstår det. Han skal kunne forstå at give det videre. Det er på den måde, man oplever, om han er fagligt dygtig«.

Lene

»Læreren skal virkelig dele ud af sin personlighed til eleverne ... Det er et forhold mellem lærer og elev, som skal op at køre, og man må selv give lidt for at få lidt«.

Robert

»Jeg synes, det er vigtigt, at han ligesom ved, hvad han vil. Og at han ligesom siger: 'Jamen hey, nu skal I lære noget'«.

Tanja

»De giver én lov til at sige sin egen mening. De skal bare være meget tålmodige og hjælpe én meget, hvis nu lige der er noget, man ikke forstår - ikke lige kan finde ud af - eller hvis nu de kan se, at man er ked af det, og så lige prøver at snakke med én om det«.

Mette

Fra Helle Bjerresgaards speciale: »Signalement af den gode og effektive undervisning - eleverne har ordet«, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005