Folkeskolens formål:

Paragraf 1.1 Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling gennem tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der giver forudsætninger for videre uddannelse, beskæftigelse samt aktiv deltagelse i sociale fællesskaber.

Stykke 2. Folkeskolen må skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, så eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære samt opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stykke 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Folkeskolen skal medvirke til, at eleverne får kendskab til nationale og internationale samfundsforhold samt til indbyrdes sammenhænge mellem disse.

Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Kommentar:

Formålsparagraffen kan selvfølgelig blive mere tidssvarende og opdateres, men fremtidssikring er en umulighed i vor hyperkomplekse tidsalder. Grundlæggende mener jeg, at vi har en god formålsparagraf for den danske folkeskole, »Folkeskolen er den offentlige danske grundskole«. Grundskole er et begreb, der anvendes i andre lande, og det bruges på Undervisningsministeriets hjemmeside. Imidlertid er der god signalværdi i at bevare vort hidtidige navn folkeskolen som samlebegreb for det offentliges skole for alle.

Tanken bag det foreslåede er dels at tilgodese regeringens behov for at markere, at folkeskolen er basis for videre uddannelse og beskæftigelse, dels at lægge vægt på, at ud over den enkeltes personlige udviklingsmuligheder er skolen som socialt fællesskab et godt fundament for at udvikle/træne den enkeltes sociale færdigheder til at indgå i alle mulige andre fællesskaber.

Det mellemfolkelige aspekt, kulturforståelse, den internationale dimension og globaliseringens udfordringer som indhold i undervisningen i grundskolen må afspejle sig allerede i vor formålsparagraf. Her bør være et tydeligt signal om, at vor tids børn og unge skal have viden om og mulighed for at forholde sig - i skolemæssig sammenhæng - til alt det, der foregår i verden.

Alt i alt bør debatten om formålsparagraffens ordlyd ikke tage for megen energi.

Der er rigeligt at tage fat på i skolehverdagen, og jeg er enig med Lærerforeningens formand i, at den mundtlige, konstruktive dialog på den enkelte skole bør have mere opmærksomhed end både ny formålsparagraf og udfyldning af kontrolskemaer fra de statslige og kommunale myndigheder.