Det er ikke for at hovere, men da jeg i foråret stod foran Sløjdlærerforeningen i Vingsted Centret, sagde jeg det, som Pisa-høringen på Christiansborg (Folkeskolen nummer 38) kom frem til: Pisas resultater kan ikke bruges, sådan som regeringen gør det - til et fortegnet billede af skolen for at retfærdiggøre egne politiske kæpheste. Brugt på den måde har Pisa ingen værdi.

Nå, men hvordan kunne jeg så vide det? Sagde jeg det bare for at frede folkeskolen og lærerne? For at sige det modsatte af regeringen eller for at negligere åbenlyse problemer? Nej, svaret er, at jeg i januar havde fornøjelsen at høre professor Peter Mortimore, leder af et OECD-udvalg, som undersøger den danske grundskole, på KL's Skolerigsdag i Aalborg. Han redegjorde for internationale skoleundersøgelsers reelle indhold, muligheder og ikke mindst begrænsninger. Mortimore gjorde klart og tydeligt rede for, at vores folkeskole er god og unik. At eleverne er glade, men at den mangler en ordentlig evalueringskultur. Hverken nationale test, rigid fokus på faglighed eller øget opdeling af eleverne kan fremme de danske skoleelevers resultater i internationale undersøgelser eller i folkeskolens afgangsprøve.

Regeringen opfandt problemer, som de med hård hånd kunne løse centralistisk. Mere stats- end folkeskole så ud til at være målet. Mens det, der i virkeligheden er behov for, er en progressiv, fremtidssikret, demokratisk og ikke mindst, for en periode, fredet folkeskole, som til stadighed tager udgangspunkt i at være folkets skole og ikke i erhvervslivets smalsporede interesser. Socialistisk Folkeparti ønsker test i brug af viden, ikke bare i viden. Gratis sund mad til alle elever. Tolærerordninger. Bedre skole-hjem-samarbejde. Bedre læreruddannelse. Mere efteruddannelse. Og måske vigtigst af alt: Beskyttelse af en formålsparagraf, der sikrer elevernes almene dannelse. Den danske folkeskole er, og skal være, skolen for livet.