Forlig. Jeg vil forandre skolen ved at rose, har Bertel Haarder sagt flere gange, siden han kom tilbage på undervisningsministerposten. Det er nu ikke så ofte, han gør det. I det følgende afprøves ministerens næsten ubrugte plus-model derfor på det testforlig, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indgik i sidste uge. Men det bliver svært:

Det mest positive er vel, at det kunne være gået meget værre. Der skal ikke gennemføres pligttest i børnehaveklassen og 1. klasse. I 5. slipper man også. Og 2., 3., 4. og 7. klasse skal kun gennem én obligatorisk test. Til gengæld skal 6. klasse testes to gange og 8. klasse fire gange. 9. klasse slipper. Der er ikke plads, for dér ligger de afsluttende prøver, som nu gøres obligatoriske og kommer til at omfatte flere fag. Og så gives der positiv særbehandling til tosprogede, som også skal testes i dansk som andetsprog i 5. og 7.

Af forligsteksten fremgår det, at det vil blive præciseret i loven, at lærerne skal inddrage de bindende trin- og slutmål i den løbende evaluering (den kritiske læser vil her indvende, at der ikke er meget positivt i den slags selvfølgeligheder). Det fremhæves også, at evalueringen »fortsat skal omfatte alle aspekter af elevens udvikling« (banalt igen, ja. Men hurra-ord er det i hvert fald).

Socialdemokraterne fremhæver som noget positivt, at lærerne hvert år kan hente to ekstra test, så eleverne - i god tid før forårets obligatoriske test - kan øve sig i at blive testet. Det positive er vel så, at eleverne bliver gode til at blive testet!

En mere pessimistisk tolkning er, at testene indirekte vil forvride undervisningen. De nye test vil måle det, der kan måles. Så lærere og elever kan nemt falde for fristelsen til kun at prioritere det, der bliver målt. En endnu giftigere tolkning af de to årlige ekstra testmuligheder før den tvungne test er, at der ikke indføres ti, men tre gange ti test! (men nu er lederskribenten sådan set dumpet ved testningen af Haarders positive plus-rosemodel).

Den negative model kører meget bedre:

Det er foruroligende, at den it-testtype, der udvikles, aldrig har været brugt andre steder. Vi ved, at ét af de tre konsortier, der er udvalgt til at byde på udviklingen af testene, har meldt fra. Forklaringen kunne være, at man ikke kan udvikle it-baserede test, der omfatter »alle aspekter af elevens udvikling«, og at virkeligheden ikke passer til undervisningsministerens facitliste: regeringsgrundlaget og den økonomiske ramme.

En multiple-choice-test kunne lyde: Bliver de nye test:

1. Et evalueringsværktøj, alle bliver glade for?

2. Som statens nye redningshelikoptere (hvor det kun er prisen, der stiger, mens maskinerne ikke fungerer)?

3. Som IC4-togene (som hele tiden forsinkes, fordi leverandøren ikke kan få it-systemet til at virke)?

4. Som forsvarets førerløse overvågningsfly (der aldrig kom i luften)?

-th