Følgende kringlede formulering er en lige højre mod 100 års skolepolitisk kamp for en udelt skole. Kampen er anført af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og langt hen ad vejen bakket op af Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den kulminerede med 1993-loven: 'For at styrke fagligheden og give kommunerne bedre muligheder for at imødegå det demografiske udgiftspres sigtes der gennem regelforenklinger på at give bedre mulighed for holddannelse på tværs af klasser og klassetrin blandt andet via en faseopdelt skole'.

Sætningen står i den kommunaløkonomiske aftale for 2003, som Finansministeriet indgik med Kommunernes Landsforening (KL) i juni under et særligt kapitel med overskriften 'Forståelse på folkeskoleområdet mellem KL og regeringen'.

Sætningen går imod udviklingen i folkeskolen. I 1937 blev eleverne delt i en almen og en boglig linje efter 5. klasse. 1958-loven flyttede grænsen til 7. klasse, og 1975-loven indførte en niårig enhedsskole, dog således at elever i 8. og 9. klasse, der ville i gymnasiet, kunne vælge at få såkaldt udvidet kursus i fremmedsprog, matematik, fysik og kemi. Med 1993-loven blev denne sidste deling af skoleelever så fjernet, og lovens fædre og mødre kunne - ikke uden stolthed - skrive i lovens bemærkninger: 'Den niveaudelte undervisning er afskaffet med den nye folkeskolelov'.

Det er denne udelte enhedsskole, regeringen og KL nu vil til livs. Med en dobbelt begrundelse, en økonomisk og en pædagogisk.

Den økonomiske først: De 10.000 flere elever, der kommer ind i skolerne bare i 2003, udgør en bombe under det skattestop, som Anders Fogh Rasmussen har sat sit politiske liv ind på.

En fleksibel, faseopdelt skole med hold på op til 60 elever kan imidlertid bedre opsuge de mange elever og dermed så vidt muligt neutralisere den ekstra udgift, som de repræsenterer.

Den pædagogiske begrundelse er straks mere svævende. Lærerne skal efter regeringens plan kun undervise på enten begynder-, mellem- eller sluttrin, og kun i deres linjefag.

Denne specialisering skulle ifølge regeringen øge elevernes faglige udbytte af undervisningen, uden at undervisningsministeren dog har gjort sig den ulejlighed at argumentere for denne påstand, ud over diffust at henvise til Pisa-undersøgelsen og Finland.

Det kunne ellers have været interessant at få undersøgt, hvordan den differentiering af undervisningen, der med 1993-loven afløste tidligere tiders deling af eleverne, faktisk fungerer i virkeligheden, for eksempel ved at spørge lærerne.

Men hurtigt skal det gå, skattestoppet er under pres fra blandt andet de 10.000 flere skoleelever, og undervisningsministeren prøver netop nu at forhandle lovændringer med vidtrækkende konsekvenser for det danske skolesyn igennem. På et meget tyndt grundlag.

Selv kalder hun det 'justeringer'. Det er ikke tillidsvækkende.

Selv kalder ministeren det 'justeringer'. Det er ikke tillidsvækkende