De voldsomt høje tal for antal af mobninger udført i folkeskolen må naturligvis vække bekymring. Undervisningsministeren sætter fokus på problemet og opfordrer til regeldannelser på området, så skolerne kan sætte en handleplan i værk i forhold til fænomenet. Ingen skole tillader elever at mobbe hinanden, og den holdning er begyndelsen til at reducere i mobbeantallet. En lærerflok, der udsender dette signal og med sikkerhed følger op på ethvert synligt tiltag, har om ikke vundet kampen, så dog taget et skridt på vejen hen imod det mobningsfri.

Der er altså gået politik i mobning, og de sidste mange år har folkeskolen ikke kunnet være i fred for politikere, der bruger skolen som en platform for profilering, fordi alle mennesker har gået i skole. Nu ville det være den rene politikermobning at beskylde undervisningsministeren for gustne overlæg i et valgår, når hun kan finde støtte i undersøgelser, der konstaterer, at en skole med 400 elever rummer 100 mobbede. 25 procent skulle dermed dagligt være udsat for ondskabsfuld, hæslig, krænkende og personnedbrydende chikane med ødelæggende virkning for hele livet. Så går ministeren ud og viser handlekraft og kræver forandring endnu en gang i den folkeskole, som skal leve op til politikerkrav, uanset om realismen i kravene og virkeligheden kolliderer. Det ville nok være lige stærkt nok at beskylde ministeren for en vis andel i et forstærket mobbeudtryk i skolen, men spørg lige lærere, der underviser de yngre årgange, om børns selvudfoldelse og ubetingede krav på at være i centrum, og lovens budskab om det enkelte barns rettigheder og krav på opmærksomhed, om denne barnetype med loven i hånden og forældrene i baggrunden måske har fået lidt lettere ved at hugge løs på kammerater for hele tiden at sikre sig en plads i centrum.

Der findes en gruppe lærerpersonligheder, ufordærvede af de nye tiders ansvarsforflygtigelse i samarbejdsformer, som udvisker læreren i forhold til eleverne, hvor enhver synlig mobning øjeblikkelig vil blive påtalt og standset. Denne kontante reageren er nødvendig, fordi mennesket nu engang er skabt på godt og ondt. Denne kendsgerning kan ikke bortskaffes med noget regelsæt.

Torben Thomsen

Aars