Sognepræst Mette Gramstrup har fat i noget af det mest centrale i det danske undervisningsvæsen: Den fagudtværende tværfaglige overfladiskhed, som hun ifølge Folkeskolen nummer 36 bidrager til at rendyrke. Den kristne kultur skal med kirkens hjælp gøre en indsats hen imod en kulturassimilation, hvor en forskelsudjævnende fællesnævner skal være, at vi alle eksisterer på jorden. Og mere enkel kan fremtiden da ikke tegne sig. De kristne og nu også muslimske sider af vor danske kultur skal naturstridigt trives side om side som apokalypsens løve og lam, der græsser side om side. Men Gramstrups forbilledlige juleafslutning, der, som beskrevet i Folkeskolen nummer 36, er kogt ned til de småtterier, som kristendom og islam kan enes om, er selvfølgelig kun en begyndelse, der bør følges op med, at islams til den tid mangfoldige gerne statsfinansierede moskeer indfanger danske børn, der er belastede med en kristen rodforbindelse og gengælder Gramstrups initiativ. Oplysningstidens franske encyklopædist Diderot sagde viseligt, at det første skridt hen imod sand tolerance er vantroen. Derfor er Kristkirkens udbredelse af vantroen på Enghave Plads et afgørende skridt imod den tolerante forskelsløse apokalypse. Folkeskolen kan nu passende følge op med en total afskaffelse af kristendomsundervisning og historieundervisning til fordel for lidt almindelig hjemmestrikket snak om livsforståelse. Ad åre kan Danmark, der ellers ikke har meget at prale med, blive foregangsland for den hellige religionsudslettende dyrkelse af livsforståelsen, ligesom den franske revolution i hvert fald i en periode afskaffede kristendommen til fordel for fornuftsdyrkelsen.

Vagn Madsen

Brønderslev