Lærermanglen klemmer flere steder, men kommunerne kan selv vælge mellem panik eller perspektiv: Om de vil tilbyde forhold, så de kan tiltrække - og beholde - nyuddannede - og fastholde dem, der allerede er der. Eller om de vil spare sig til lærermangel og -flugt.

Noget tyder på, at en del vælger panikken. Det viser en sag fra Sønderjylland, hvor Dansk Sygeplejeråd i logisk forlængelse af ideologien bag ny løn har besluttet at give kommunerne karakterer efter, hvilke forhold de tilbyder.

Usmageligt, gabestok og udhængning, lyder det sønderjyske borgmesterkor. 'Hvad så, hvis lærere, HK'ere og andre også begynder at udgive offentlige karakterbøger', spørger Grams borgmester, Hans Peter Geil, i nyhedsmagasinet 'Danske Kommuner'.

Ja, hvad så?

Så vil man såmænd bare mærke, hvad snakken om kvalitet gennem konkurrence betyder i praksis. I 'Times Educational Supplement' kunne man for nylig læse, at en nyuddannet lærer i London kan gå ind fra gaden på en skole og få tilbudt en firedagesuge - og selvfølgelig mere i løn end på naboskolen - bare ved at bede om det. Der er også kommuner, der lover højere begyndelsesløn og en bærbar computer til alle nye. Og det virker. Men det, der virker bedst, er tilbud om ordentlige vilkår. For alle. Både når det gælder løn, arbejdstid, tid til forberedelse, samarbejde og efteruddannelse. Og skolens sociale miljø.

Sådan er det selvfølgelig også i Danmark. Som skolepsykolog Ole Klüwer siger det til Folkeskolen: 'Lønnen har betydning. Men mulighederne for udvikling betyder også meget. Et stort kursusbudget kan gøre forskellen. For dygtige folk vil gøre, hvad de kan for at blive endnu dygtigere'. Ole Klüwer har lige forhandlet en kanonløn hjem, fordi Ølgod var psykologfrit område. Og fordi det er sådan, markedskræfterne virker. Både for sygeplejersker, psykologer og lærere.

Men se så det følgende eksempel: En ny undersøgelse viser, at det sociale klima på arbejdspladsen scorer højest, når danskere skal karakterisere et godt arbejdsliv. Det har en kommune taget konsekvensen af, så man nu kan tiltrække og fastholde alle aldersgrupper.

Hør engang, hvad borgmesteren siger:

'I kommunerne er vi generelt for dårlige til at udnytte forskelligheden og tage hensyn til den enkeltes livssituation. Der er lige nu en tendens til at fokusere på unges krav. Men vi vil være en attraktiv arbejdsplads for de mange - også de midaldrende, for familier med børn, for indvandrere og for svage grupper'.

Her har man valgt det langsigtede perspektiv. Her er noget, alle kommuner kan efterligne - og få succes med! Desværre er udtalelsen forfalsket. Men eksemplet er fra den virkelige virkelighed. I stedet for borgmester skal der stå direktør, og i stedet for kommune skal der stå Ikea!

Hvis Kommunernes Landsforening havde fået justeret arbejdstidsaftalen, kunne kommunerne nu koncentrere sig om at udvikle personalepolitikken. Og overenskomstforhandlingerne kunne så handle om fælles, centrale lønforbedringer, der kan modvirke 'usmagelig' forskelsbehandling.

-th

Se side 14, 32 og 39 og www.ikea.dk