Kulturer ændrer sig. Udvikler sig. Hvorhen kan man ane ved at studere de forbilleder, voksne, børn og unge er fælles om. Som for eksempel Bjarne Riis - en af de nye guder.

Hvad har Bjarne Riis, håndboldpiger, Bill Bates, fodboldmænd og andre tv-stjerner til fælles, hvad enten vi dyrker dem, fordi de er artister med deres kroppe, stemmer eller hjerner? Jo, det vil være umådelig vanskeligt over for børn at argumentere for, at de har opnået deres stjernestatus ved hjælp af læsning - og at de da bare skal læse lige så meget som deres guder, så skal de også nok komme til tops. Faktisk bør man på det kraftigste fraråde for megen læsning for børn og unge, der vil frem. I al fald, når de gør det af læselyst. Formålsløst.

Hvad er det da, der stadig driver nogle få procent af de større børn og unge til at læse alligevel? Tja, de er i en tidlig alder blevet afhængige af læsning, som narkomaner af stof og voksne af vejrudsigter. Læsning er en måde at opleve 'suset' på, når man letter fra sofaen, træder ud af sig selv og ind i en anden. Og det giver abstinenser at lukke en bog. Læsning går i blodet - i kroppen. Du er læser, når du ikke kan gå på toilettet og forrette din nødtørft uden læsestof. Når dit øje afsøger nye rum for tekst, og finder tekstløse rum ubærlige. Når du ganske vist har foretrukne mærkevarer ligesom osteelskerne, bajerdrikkerne, computerfreaksene og så videre, men i mangel af bedre griber du da gerne til hvad som helst.

Disse års bekymring for børns læsning skyldes i høj grad, at 'læsere' er blevet 'latterlige'. De fleste voksne læser kun, hvis de skal: fordi der er undertekster på tv, for at instrueres i at komme videre til næste spillebane, for at kende dagens samtaleemner, for at isolere sig fra andre i toget, for at . . . for at . . .

Hvor tit kender børn voksne læsere, som de kan se op til? Deres forældre? Nej, de ser tv. Deres lærere? Nej, de underviser. Deres idoler? Nej, de cykler, spiller bold, guitar eller vifter med tandbørster og deslige for åben skærm. Ægte læsere er latterlige, fordi de er afsondrede fra kulturens søgelys og bevidsthed.

Det er hykleri, når voksne, der råber, at nu skal vi have børnene til at læse, samtidig selv ryster på hovedet, når man spørger dem, hvilken god bog de er ved at læse. Med beklagelse i stemmen må de melde, at de da sandelig gerne ville ha' tid til at læse af lyst, men man har jo ansvaret for samfundet, og så er der pligtlæsningen i attachétasken . . . Vrøvl! Lyst-læsere tager sig tid, skaffer sig godt stof.

Jeg vil foreslå en ny slags læsekampagne: Tv-reklamer for hårshampoo med unge donnaer, der sidder og læser en roman i en stol med standerlampen hyggeligt skinnende på deres udslåede hår. Blereklamer med mødre, der lovsynger pampers, fordi mor så ikke behøver at skifte baby midt i et spændende kapitel. Technomusikere, der opnår 'ecstacy' ved at sluge en bog. Bjarne Riis interviewet i boghandelen ved klassikerhylden om vanskelige læsebjergetaper . . . Nåh, nej! Det ville virke latterligt. Selv om guderne så er læsere, er det noget, de gør bedst i at holde skjult for offentligheden. De bliver jo utroværdige som forbilleder.

Især al fiktionslæsning må frarådes. Læsning, der kan få grinet til at rulle eller tårerne til at sprøjte, uden at andre kan gætte årsagen. En sådan ustabil fremtræden giver ikke løfte om kærlighed og karriere. Lastefulde læsere må skjule sig på lofter, i kældre, under dyner.

Hvad med om den næste læseundersøgelse fokuserede på gudernes læselyst og læseudvikling. (Og giv dem så lidt staveprøver og matematik-test, når I nu har fat i dem.) Gad vide, om de kan slå de andre nordiske guder? De internationale?

Herdis Toft er lektor i dansk ved Danmarks Lærerhøjskole i Skive.