Folkeskolens leder:

Undervisning på og ikke i

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Noget kunne tyde på, at modersmålsundervisningen har haft et forkert mål med spildte penge som følge. En rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet konkluderede, at undervisning i modersmål ikke hjalp ret meget. Synspunkter om for og imod har bølget frem og tilbage, og især kommunalpolitikere har i de senere år haft øje for problemet, hvilket i dag har ført til, at modersmålsundervisning stort set er afskaffet af økonomiske grunde. Men ingen har opstillet et reelt alternativ, og det har nu efterladt et stort, tomt hul. Det hul kan måske blive lukket.

DBE - lyder som en ny farlig, livstruende sygdom, men er det heldigvis ikke. DBE står for 'Developmental Bilingual Education' (udviklende tosproget undervisning) og er resultatet af to amerikanske forskeres undersøgelser og sammenligning af forskellige undervisningsprogrammer for tosprogede i USA.

De påpeger i dette nummer af Folkeskolen, at undervisning på modersmål og ikke i modersmål over en længere periode i grundskolen sikrer, at tosprogede når et fagligt niveau, der er på højde med de indfødtes.

Metoden går i sin enkelhed ud på, at tosprogede modtager undervisning i for eksempel matematik og naturfag på deres eget sprog.

Kravet, for at det kan fungere i Danmark, vil være en skole, der kan samle en gruppe tosprogede børn, som kan arbejde sammen med en dansk klasse, så eleverne gradvist modtager mere og mere undervisning på dansk sammen med danske elever.

Det er en helt ny måde at tænke undervisning på, der ikke har været prøvet i Danmark.

Løbende test af tosprogede børns faglige niveau i forhold til danske børns er aldrig blevet systematisk gennemført. Måske af skræk for at teste, eller fordi mange tog det for givet, at man gjorde det bedste. Sammenligninger med udenlandske erfaringer er blevet forsømt, for det viser sig faktisk i Pisa-undersøgelsen, at norske og svenske andengenerationsindvandrere kommer bedre ud af uddannelsessystemet end de danske.

Den danske vej ser ud til at være at øge danskkundskaberne hos tosprogede børn, før de begynder i skolen.

Spørgsmålet er, om det er nok. Den amerikanske undersøgelse viser, at de tosprogede børn skal modtage undervisning på deres eget sprog i mindst seks år, hvis de skal blive lige så fagligt dygtige som de indfødte. En ny vej kunne være, at skoleverdenen gik i dybden med den amerikanske undersøgelse for at se på, om det, den foreslår, kan bruges i Danmark. At man slap noget af sin berøringsangst over for test i erkendelse af, at man i Danmark for sent har opdaget, at man ikke gjorde det godt nok. Så man kan få fastslået, hvor store problemerne er med det faglige niveau blandt tosprogede børn i forhold til de danske, og gøre noget reelt for at ændre kurs.

For at sikre, at der ikke kun går politik i integration, men at man fordomsfrit når frem til de bedste løsninger.

Danmark har samfundsøkonomisk ikke råd til at tabe flere indvandrergenerationer på gulvet.

Danmark har samfundsøkonomisk ikke råd til at tabe flere indvandrergenerationer på gulve