Debat
Hvor er mine tillæg
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er det almindeligt rundt om i kommunerne, at de løntillæg, der skulle komme til udbetaling på augustlønnen, ikke er kommet?
I Rødovre Kommune fik vi med lønsedlen for august måned besked på, at tillæggene ikke var med, men kunne forventes at komme med lønnen for september. Dette er ikke sket - og uden forklaring.
Som sagt: er det almindeligt, eller skiller Rødovre Kommune sig bare igen ud på en mildt sagt uheldig måde?
Hans Houmøller
Rødovre
Svar
Foreningen er bekendt med, at der i flere kommuner har været problemer med lønudbetalingerne. Kommunerne har som begrundelse anført problemer med edb-programmet KMDMatrix fra Kommunedata.
Foreningen ser alvorligt på det forhold, at lønforhold, der er aftalt i 1999, ikke er på plads. Derfor har foreningen rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening og bedt om en forhandling hurtigst muligt. Hvis ikke problemerne kan løses umiddelbart, har foreningen forbeholdt sig ret til at rejse sagen i det fagretlige system.
Anni Herfort
formand for DLF