Valgene i Danmarks Lærerforening har to formål:

- at få valgt personer, som har de kompetencer, de politiske evner og den kreativitet, som er nødvendig, når foreningen skal opnå optimale resultater for medlemmerne - og

- at få valgt personer, som har nogle fremadrettede bud på, hvordan foreningen skal ledes, hvordan fagpolitikken skal udvikles, og hvordan vi sikrer den fornødne dialog.

Den situation, som valgene foregår i, kan minde om 1995, hvor vi stod med en dybt splittet forening. Hovedstyrelsen blev sammensat på en måde, så man kunne frygte, at et samarbejde ville være umuligt.

Personligt blev jeg valgt som formand for Fagligt Udvalg med kun én stemmes flertal.

I udvalget var alle politiske opfattelser samlet. Og jeg valgte bevidst at satse på et samarbejde, der havde til formål at bruge de forskellige synspunkter, den erfaring og det kendskab til praksis i kredsene og på skolerne, som var repræsenteret. Det skulle være grundlaget for en proces, der kunne udvikle foreningens politik i en turbulent periode. Det har glædet mig, at det er lykkedes. Ikke fordi vi altid har været enige. Tværtimod. Men fordi processen har været konstruktiv. Vi har lyttet og taget hensyn til hinandens synspunkter. Jeg mener dermed - i praksis - at have vist evner til at agere politisk på en måde, der kan være med til at samle foreningen. Og jeg har samtidig ydet en politisk indsats, der i en række situationer har været af afgørende betydning. For eksempel ved:

- Formuleringen af foreningens lønpolitik i starten af hovedstyrelsesperioden, der var med til at skabe et fælles grundlag for de videre løndiskussioner,

- Formulering af aftalekrav op til Overenskomst 97, der blev bredt accepteret såvel i hovedstyrelsen som på kongressen - og dermed lagde grunden til et overenskomstresultat, som blev godkendt ved urafstemningen med meget stort flertal,

- Deltagelse i møder over hele landet, der har været med til at kvalificere overvejelserne om vores krav til nye lønformer,

- Udvikling af modeller for nye lønformer, der har været afgørende for opnåelse af en lønaftale, som andre - med rette - kan misunde os - og

- Udvikling af modeller for en ny arbejdstidsaftale, der var forudsætningen for, at foreningen overhovedet kunne komme i realitetsforhandlinger ved Overenskomst 99.

Det konstruktive samarbejde om udvikling af ny politik har ikke resulteret i, at vi altid har været enige i de afgørende afstemninger.

Men jeg må med tilfredshed konstatere, at vi har kunnet føre den åbne og ærlige dialog, som er altafgørende, hvis vi skal nå resultater - også i situationer, hvor meningerne er delte.

Valgene skal ikke være et nyt 'opgør' om overenskomsten. En delt forening kan kun være til gavn for arbejdsgiverne. Derimod erder mere end nogensinde brugfor at udnytte de samlede konstruktive og kreative kræfter i foreningen, så vi med det udgangspunkt kan skabe en fremadrettet politik. Det handler valget - også - om.

Stig Andersen

formand for Fagligt Udvalg og næstformandskandidat