Et og andet må være dæmret i Undervisningsministeriet. Efter de nu snart halve snes år, hvor pjattethed og pædagogisk fortænkt overbud helt har domineret folkeskoleområdet og kvalt noget så vitalt som undervisning i en kvalm sovs af floskler og fikse ideer, er det, ligesom besindelsen er nået ind i ministeriet. Allerbedst som vi ude i de forreste linier må formodes at være godt i gang med at sætte kvalitetsmærker på det kvalitetsløse, kører det høje Undervisningsministerium os nærmest i sænk med noget, der kan ende med krav om, at centralt udarbejdede, toårige faglige forventninger (mål) indarbejdes i læseplanerne. Med et klarsyn uden lige farer professor Mogens Hansen, Danmarks Lærerhøjskole straks i harnisk. For hvad kan sådan noget nu føre med sig, andet end at nogle skoler af ren vanvare og ubetænksomhed begynder at undervise seriøst i dansk, matematik og engelsk. Og det ville dog være modbydeligt. For så bliver forskellene mellem stærke og svage elever jo synlige. Og så ødelægges jo folkeskolelovens bestræbelser på gennem en faglig udvanding at skjule forskelle og fremme ensgørelse. Undervisningsministeriet må da være gået ganske fra snøvsen. Og DLF ser sine ensgørende ideologiske bastioner truet. Som Niels Egelund væmmes ved 'snævre faglige testbare færdigheder', det vil sige ved alt det konkrete og virkelighedsnære, således forkynder DLF's førende ideologiske tågehorn, Jørgen Stampe, at man meget hellere skal stille forventninger til 'progressionen'. For det kan gøres helt hen i det utestbare blå. Konkrete forventninger kan de dygtige jo få øje på og derfor stile efter at opfylde og derved bidrage til øget ulighed, tordner Jørgen Stampe. Og netop det m

Vagn Madsen

Brønderslev