Det må jeg sige. Det er den største øretæve, jeg har fået i mit liv. Jeg ved ikke, hvad der har tændt Jørgen Kuhlmanns vrede så uhæmmet i anmeldelsen i Folkeskolen nummer 36 af 'Dansk på mange måder 5'. Tåler han dårligt gult? Kuhlmann bruger fire løsrevne citater til at understrege sine synspunkter med. Og spekulationerne om forfatternes nedladenhed og belæring er så mærkværdig, at vi ikke kan genkende den - og andre, som har læst materialet, har aldrig fremhævet netop den egenskab hverken ved os eller materialet. Desværre kan man ikke af anmeldelsen se andet, end at Jørgen Kuhlmann vil demonstrere sin arrogance og perfidi - anmeldelsen røber en overfladisk bladrelæsning. Hans antydning af lærervejledningens langstrakte overfladiskhed og generaliseringer med videre er faktisk uforskammet. Hans overfladiskhed og tilsværtning røber ingen anmelderfordybelse.

Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at den store bog hedder en lærervejledning. Læreren afgør, i hvilket omfang hun/han vil bruge den. Nogle vil tage imod side til side-kommentarerne med kyshånd - andre har slet ikke brug for dem. Vi prøver at gøre vores arbejde grundigt, blot ikke i Kuhlmanns smag, so what? Hvorfor hovere over en håndsrækning samt forslag til andre arbejdsmetoder og henvisninger? Når han om opgaverne i Arbejdsbogen hævder, at dem kan enhver dansklærer med almindelig begavelse lave, må man spørge: Jamen hvad i alverden skal den da bestå af? Hensigten er, at eleverne fagligt kommer igennem stoffet, som de nu engang skal - desuden skal opgaverne kunne løses!

Det ville i øvrigt have klædt Jørgen Kuhlmann, hvis han havde sat sig for at beskrive, hvad systemet faktisk tilbyder, i stedet for at lufte idiosynkrasier.

Gudskelov røber han en helt enøjet, fordomsfuld læreropfattelse med sit Fjällrävs-billede, hvilken befrielse!

Eiler Jensen

medforfatter til

'Dansk på mange måder 5'