Så skete det endnu en gang. Min utilfredshed med min fagforening kom i udbrud, idet en eller anden irrelevant dråbe fik det berømte bæger til at . . .

Jeg har været lærer siden 1980, og i en længere årrække i 80'erne fagpolitisk engageret som tillidsmand. I samtlige 19 år har jeg haft den uforbeholdne overbevisning, at en fagforenings primære opgave er at sørge for, at dens medlemmer får løn og arbejdsvilkår efter fortjeneste, og i disse 19 år haft en lige så uforbeholden overbevisning om, at den opgave magter DLF ikke, eller også er der andre dybere - og for mig uforståelige - årsager til, at diverse formænd gennem alle disse år, efter samtlige overenskomstresultater, har brugt al den pædagogiske snilde, de måtte være i besiddelse af, til at overbevise os alle om, at det givne resultat var det bedst opnåelige - vel vidende at overenskomstresultatet endnu en gang har været (og er) elendigt; 'thi de alene vide'.

Eller - de ved det måske slet ikke?

Enhver ved, at når efterspørgslen er større end udbuddet - ja så stiger prisen. Det er almen viden overalt i den første, anden og tredje verden. I min naivitet troede jeg faktisk, at det var kendt overalt. Det er jo trods alt ikke noget, man behøver at være særlig belæst for at finde ud af.

Derfor - og det var for naivt - var jeg denne gang aldeles overbevist om, at vi nu endelig kunne få en lønaftale, der battede. Vi er jo en mangelvare (en bonde sælger tomater dyrest, når der er få af dem), og husk det gode gamle fagforeningsprincip, at hvis arbejdsgiverne vil have os, så må de ryste op med nogle ordentlige vilkår.

Vi har ikke fået noget som helst - jo, vi har fået en masse ævl om, at det kunne være gået meget værre. (Undskyld, men jeg er ved at brække mig - igen).

Og så til den lille dråbe: DLF søger sagsbehandler. Til en begyndelsesløn, der langt overstiger den slutløn, jeg nogensinde kan stilles i udsigt.

Hvad er det, en sagsbehandler skal udsættes for, siden det skal honoreres så fyrsteligt. Hvad fanden tror man egentlig, jeg laver - ingenting, måske?

Jeg misunder ikke sagsbehandleren hans løn, men jeg er dæleme træt af at få tudet ørerne fulde af, hvor taknemmelig jeg bør være - og så af en fagforening!!

Søren Skram-Jensen

Søllerød