Ideen er god, omend den ligner et skud i egen fod. Ideen er vokset ud af regeringens krav om offentliggørelse af skolernes karaktergennemsnit. Fra omdiskuterede tvivlsomheder er de nu garanteret uanvendelige som pejlemærker for forældre i deres valg af skole, fordi karaktererne nu efter forlydende skulle fremstå korrigerede for den fæle negative sociale arv og altså som følge deraf forfalskede. Men når man kan svindle så groft og åbenlyst med karaktergennemsnittene, kan man selvfølgelig svindle ikke mindre groft med hver enkelt elevs karakterer. Til prøverne forsynes lærere og censorer med to elevlister, hvoraf den ene indeholder de socialt belastede elever. Disses prøvekarakterer underkastes inden offentliggørelsen den sind­rige omregning, der korrigerer for den sociale belastning. Og nye og højere karakterer meddeles eleven. Herefter er elevernes karakterer ikke længere mærket af deres sociale baggrund, og forældrene, der er ganske uberørt af svindleriet, slipper for den negative social arvs stempel. Eleverne er glade, fordi de ikke er mærkede af deres negative sociale belastning. Forældrene er glade, fordi deres sociale stade ikke volder deres børn skade. Og skolerne er ligeglade, hvilket også er en form for glæde, fordi karakterer i overensstemmelse med dansk uddannelsesligegyldighed er uden anden betydning end den ovenfor beskrevne. Og den danske skoledebat har vundet ved svindleriet, fordi en hidtil forgæves kamp mod den negative sociale arv nu ikke længere kan aflede opmærksomheden fra udelthedens skadevirkninger og holde en spirende interesse for den faglige undervisning nede.