Foreningen Skole og Samfund har undersøgt, hvad seminarierne gør ud af skole-hjem-samarbejdet. Foreningens formand er ikke helt tilfreds med resultatet, og det er vel meget forståeligt.

Forældrenes tillid til og tilfredshed med skolen afhænger i høj grad af den måde, lærerne klarer skole-hjem-samarbejdet på.

Både Folketinget og Undervisningsministeriet har da også sørget for, at de lærerstuderende skal lære om skole-hjem-samarbejde. Det fremgår udtrykkeligt - men ikke tydeligt nok - af bekendtgørelsens bestemmelser for flere af læreruddannelsens fag.

Lærer de studerende så nok? Lærer de det rigtige? Lærer de, hvad de skal, på de rigtige tidspunkter?

Det kan man normalt ikke læse sig til nogen steder. Og det bør man kunne. Ikke kun Skole og Samfund, som har en naturlig interesse i at være velinformeret på dette område, men også forældre, skoleledere, kolleger, politikere, studerende og - censorer.

Hvert seminarium har da også mulighed for - og i et vist omfang pligt til - at gøre nærmere rede for indholdet af hvert fag i læreruddannelsen. Det skal ske i seminariets studieordning. Det vil altid være en skønssag, hvor meget der skal stå. Når det drejer sig om skole-hjem-samarbejdet, burde beskrivelsen være meget udførlig. Det er et område, som alle har en faglig-pædagogisk interesse i, og som alle også har naturlige forudsætninger for at drøfte.

Lærerstuderende bør naturligvis som mindstemål være helt fortrolige med de regelsæt, der er om forældres mulighed for at få indflydelse på deres barns skole og deres eget barns skolegang. De bør have kendskab til lærernes forpligtelser over for forældre ogelever, for eksempel i forbindelse med samråd, ved meddelelser om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen og så videre. De bør også være fortrolige med den viden, der findes om de meget forskelligartede opfattelser, forældre fra forskellige livsformer, socialgrupper, etniciteter og politiske partier har vedrørende forhold i skolen og om opdragelse af børn.

De lærerstuderende bør også have et indgående kendskab til regler, praksis og etiske overvejelser i forbindelse med enhver særforanstaltning for et barn, som ikke har det så godt i skolen. De bør kende til og have øvelse i at organisere forskellige former for møder for og med forældre.

Ønsker Skole og Samfund sikkerhed for, at alle studerende lærer dette og måske mere end det, skulle foreningen overveje indførelse af et særligt fag i læreruddannelsen, som hedder skole-hjem-samarbejde. Så skal der nemlig udarbejdes forholdsvis fyldige centrale bestemmelser. Der skal afsættes et bestemt timetal til undervisning. Og der skal afholdes afsluttende prøver i faget.

Med den nye læreruddannelse er der allerede med fag som kristendom/livsoplysning og skolen i samfundet sket en fornyelse i måden at tænke fag på.

Finn Held

censorformand for læreruddannelsen