Debat

Åh - disse minder

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foranlediget af en undersøgelse offentliggjort i Jyllands-Posten om forældre, der foretrækker privatskoler, kan jeg ikke lade være med at søge en forklaring på, at resultatet blev, som det blev.

Efter min mening er der mange forklaringer på fænomenet. De fleste er ganske indlysende, og ved nærmere eftertanke kan det vel ikke være anderledes.

Forældrene betaler et lille månedligt tilskud til driften. Denne udgift kan sikkert føles tyngende nok i hverdagen - man tvinges måske endog til at afstå fra den anden årlige ferierejse eller lignende.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men når det koster penge - så skal skolen per definition også være 'bedre' end den gratis udgave. Ellers er det da meget rimeligt, hvis man føler sig lidt til grin.

Alene dette vil i nogle tilfælde påvirke svarene på det meget begavede spørgsmål: Hvilken skoleform anser De for den bedste?

Påstanden om, at lærerne skulle være bedre og dygtigere, er mere tvivlsom.

Jeg er selv uddannet sammen med en hel del, som siden har ernæret sig i den private sektor. At de på vid- og forunderlig vis pludselig skulle være blevet så meget klogere og dygtigere, fordi de er blevet ansat i en privatskole, lyder ikke troværdigt.

Privatskolers højt besungne disciplin bliver for øvrigt stærkt næret af, at man kan smide delinkventen ud eller rent ud nægte at optage ham i paradiset.

En mulighed, folkeskolen som bekendt ikke har.

Det virkeligt væsentlige er dog intet af ovenstående, selvom det er medvirkende. Det, som bevirker - mod al sund fornuft - at problemet er stort set uløseligt, er, at privatskolerne meget nødigt forandrer sig og derved bliver genkendelige for forældrene. De vil kunne genkende og identificere sig med skolen, og det er et område, hvor konservatismen har virkelig gode kår, hvad enten man er socialist, venstremand eller noget helt tredje.

Derfor er det værste, disse skoler kan kaste sig ud i, at modernisere undervisningen. Folkeskolen har været under konstant modernisering og forandring de sidste mange år, forældrene kan ikke genkende deres egen gode - gamle - tilvante skole igen.

Det, man reagerer på, hvis man virkelig er 'ansvarsbevidst', er forandringen. Og forandring har der sandt for dyden været - og er der stadig!

Om folkeskolen så er blevet bedre, er i denne forbindelse ganske ligegyldigt.

Man må her konstatere, at jo mere folkeskolen forbedrer sig - og dermed forandrer sig - des mere fordel vil privatskolerne kunne drage af det arbejde, der gøres andetsteds. Ja, man kan endda tillade sig at modernisere behersket - blot man hele tiden sørgerfor at være cirka én generation bagefter. Nå - der findes jo flere undersøgelser, som viser, at cirka 85 procent er meget tilfreds med folkeskolen. Men det er jo ikke særlig interessant.

Bent Thøsing

Nørre Åby

Forkortet af redaktionen