Først et helt enkelt spørgsmål: Påvirker pinsepakken pensionsvilkårene for tjenestemænd og overenskomstansatte på samme måde? Hvis ikke - hvad er forskellen, og hvad har foreningen tænkt sig at gøre ved dette?

Som færdiguddannet og for eksempel 28-årig omkring 1990 havde mange et par år som årsvikarer/timelærere/arbejdsløse på dimittendsats for derefter at konstatere, at muligheden for at blive tjenestemænd ikke var til stede. Debatten om værdien af de overenskomstansattes pension i forhold til tjenestemændenes har gjort mig noget klogere, og jeg er stadig overbevist om, at tjenestemændene har bedre pensionsvilkår end de overenskomstansatte.

Men nu er 'ny løn' kommet på banen i forbindelse med debatten op til Overenskomst 99, og så bliver jeg klam. Tanken om at komme til at tilhøre en lille gruppe, der ikke får den højere startløn, som ny løn lægger op til, og som heller ikke fik tjenestemandspensionen, gør mig voldsomt bekymret. Hvem vil varetage mine og mine ligestilledes interesser? Vil vi ende i en lille lukket gruppe, som uheldigvis

- fik sat et mindre procentbeløb til side de første år?

- havde en lav løn de første år af opsparingsperioden?

- bliver nødt til at arbejde, til vi er 70, for at få en rimelig pension?

- må leve med at få en næse så lang, at vi jævnligt vil snuble over den?

Hvilke garantier kan vi få for, at vi ikke bliver tabt (smidt) på gulvet, når forhandlingerne om Overenskomst 99 går i gang?

Marius Lindersgaard

Hjortshøj

Svar

Forskellen mellem tilsagnspension og opsparingspension er nok kendt af de fleste.

En del af de nye beskatningsregler om rente- og beskatningsmæssige forhold, der blev indført i forbindelse med Folketingets vedtagelse af Pinsepakken, var målrettet mod pensionsinstitutterne. Tidligere er der ændret i tjenestemandspensionsvilkårene. I begge tilfælde uden at der skete parallelle ændringer i 'det andet' område.

Helt aktuelt arbejdes der tilsvarende i tjenestemandspensionssystemet på at justere reglerne, så de passer til den ændrede lønstruktur, hvor en del af lønnen udmøntes decentralt. (Et problem, som ikke på samme måde rammer de overenskomstansatte).

Set i et historisk forløb har der således ikke været tradition for at justere eller ændre bestemmelserne samtidigt i de to pensionssystemer.

Hvorvidt din vurdering af, at tjenestemandspensionen er bedre end overenskomstpension, er rigtig, lader det sig først afgøre over tid. Den samfundsøkonomiske udvikling og det hermed forbundne renteafkast vil afgøre det. På tilsvarende vis er det vanskeligt at udtrykke sig med sikkerhed, når talen bliver om ny løn.

Hvorvidt du vil føle at være blevet uretfærdigt behandlet sammenlignet med andre (tidligere eller fremtidige ansatte i folkeskolen), kan jeg nok ikke udtale mig om, men jeg kan love, at foreningen vil gøre alt for, at der ikke vil være objektive årsager til en sådan følelse.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

formand for DLF