Kredsstyrelsen påØstdjurs besøger i august samtlige skoler for at høre, hvad medlemmerne mener om overenskomsten.

Vi begynder med at understrege, hvad der kan forhandles om, og hvad der ikke kan forhandles om ved en overenskomstforhandling. På trods af disse klare meldinger kunne en del medlemmer nu godt tænke sig, at Lærerforeningen kunne forhandle folkeskolelov og drøfte med kommunerne, om loven nu også lever op til virkeligheden ude i skolerne. Andre synes, det er en oplagt mulighed, når man nu siddder ansigt til ansigt med de kommunale arbejdsgivere, at forklare dem, at de må bruge nogle flere ressourcer på folkeskolen eller, hvis ikke, så slukke for blæselampen, de ansatte svides med nat og dag.

Vi diskuterer, hvorvidt der overhovedet er sammenlignelige arbejdsforhold i kredsens fem kommuner. En anfører, at en forhandling med Kommunernes Landsforening minder om at føre fredsforhandlinger med kun et af et uhyres ni hoveder - hvad laver de otte andre hoveder, mens du kigger det niende dybt i øjnene?

Situationen er frustrerende og labil, og til slut må kredsstyrelsen flere gange tænde og slukke overheadprojektoren for at kalde medlemmerne tilbage til dagsordenen. Nu forklares, at der altså ikke kan forhandles kommunalt serviceniveau ved overenskomstforhandlingerne.

Diskussionen køres behjertet ind på 'ny løn', et emne, der meget gerne må forhandles, men herom er der klar enighed på lærerværelset. Skidtet kan ikke bruges, undervisermodel eller ej, 'Vi vil ikke have det!'. Hertil svarer kredsstyrelsen, at man ikke under overenskomstforhandlingerne kan nægte at tale med modparten om de emner, man finder ubehagelige, men problemstillingen er svært forståelig: 'Når vi nu fremfører, at vi arbejder bedst med solidarisk løn, hvad opnår de så ved at tage den fra os?'

Der mangler tillid til arbejdsgiverne, der vil komme til at administrere ny-lønnen. En overlærer kalder endog det kommunale selvstyre 'en hellig ko', kan ikke se en troværdig forhandlingspartner i sådan et dyr.

Tilbage på dagsordenen af interesse er F-faktoren. Folk siger, den bør forhøjes, særligt nu, da der skal knokles med ottepunktsprogrammet, som mange jo egentlig fejlagtigt troede, der allerede var gang i.

Mange ytrer, at de ikke har nogen fritid mere, ser kun mulighed for at genetablere den, hvis F-faktoren forhøjes.

Så er mødet slut, tak til medlemmerne: Der fornemmes et stort sammenhold om de fælles værdier.

Kredsstyrelsen glæder sig til at samle holdningerne og prioritere dem.

Mogens Lundetoft Clausen

Østdjurs Kredsen