Med navn af en konference mødtes tre sammensvorne magtgiganter, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet, for med ryggen i demonstrativ enighed vendt mod folkeskolens virkelige problem og med længselsfuld udsigt til en legestund med legoklodser at fordrive tiden i al fordragelig hygge med lidt ligegyldig småuenighed for galleriet.

Bare ingen nu prøver at profilere sig selv på skolepolitikken, sagde Else Købstrup, vel vidende at når nogen selvprofilerende har skævvredet folkeskolen med 1993-loven, kræver det hård og ubeskeden selvprofilering at rette skuden op med kurs mod andet end den rene uddannelsesfiasko.

Men nu skal et statsevalueringsbureau overvåge, at den lighedsideologiske 1993-lov får lov til som den hellige ko uantastet at lægge skoleuddannelsen så store hindringer i vejen som muligt. Og at erhvervslivets efterspørgsel efter bløde kompetencer bliver misfortolket i retning af, at erhvervslivet er ganske uinteresseret i faglig viden, og at børnene derfor skal formenes al den paratviden, som blødheden med skolelovens, Kommunernes Landsforenings og DLF's velsignelse forhåbentlig skubber ud i glemselen.

Inden legestunden i legokassen blev man enige om, at faglig vankundighed er vejen til kvalitet. Det handler om at få skoleloven rigtigt i gang, sagde Margrethe Vestager. Ja, og så skal vi altså have mere tid til den enkelte elev, sagde Anni Herfort. Og så havde de også sagt noget klogt og ganske ligegyldigt. Og det var så den konference.

Vagn Madsen

Brønderslev