Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tua Caspersen, børnehaveklasseleder på Vejlebroskolen i Ishøj
Hun var i begyndelsen ansat som vakancevikar, men blev i 1993 overenskomstansat.
»Jeg synes, det er svært. I 2002 fik vi også et brev. Det skimmede jeg bare. Jeg forstod det ikke rigtig. Men dengang skulle vi ikke have noget, fordi vi allerede havde fået noget lokalt. Da jeg fik brevet denne gang, vidste jeg ikke rigtig, om jeg skulle gøre noget. Jeg troede, det var et standardbrev, som alle havde fået. Det var et meget brugervenligt brev. Men det var først, da min tillidsrepræsentant gjorde mig opmærksom på, at det kun var dem, der måske var berettiget til penge, der havde fået brevet, at jeg reagerede«, siger Tua Caspersen.
»Jeg bruger tid på at gennemse mine pensionsopgørelser. Men jeg kan ikke gennemskue, om den her kompensation er nok, i forhold til hvad jeg har mistet. Det kræver nok, at man sætter sig mere ind i det, end jeg har gjort. Men det er godt, at vi får noget«.
mbt@dlf.org
