Folketingets uddannelsesudvalg afholder en Pisa-høring i næste uge. Jeg er i den forbindelse blevet bedt om at forholde mig til, hvilke styrker den danske folkeskole har sammenlignet med andre lande. Jeg skal i øvrigt vurdere, i hvilken grad Pisa-undersøgelsen belyser folkeskolens styrker, og hvorvidt folkeskolen opnår sine mål.

Jeg vil prøve at forklare, at folkeskolens styrkesider blandt andet kan vurderes i forhold til:

. Danmarks mulighed for at klare sig i den økonomiske konkurrence

. erhvervslivets ønsker til arbejdskraften, globaliseringens udfordringer

. den danske folkeskoles placering i internationale undersøgelser

. den enkelte elevs mulighed for en uddannelse

. elevernes kreativitet og idérigdom

. samfundets sammenhængskraft

. den kommende generations engagement i den demokratiske proces

. den enkelte elevs mulighed for at forholde sig til det afgørende essentielle spørgsmål: Hvad vil jeg med mit liv?

Jeg tror, at de fleste har en fornemmelse af, hvilke styrkesider Pisa-undersøgelserne afdækker i forhold til ovenstående. Vi må imidlertid gøre opmærksom på, at formålsparagraffen for folkeskolen, som vi er forpligtet af i skolen, rummer en bredde, der faktisk er endnu mere omfattende end ovenstående oplistning. Vælger vi at definere målsætningen om, at vi skal have verdens bedste folkeskole, ud fra at vi (som Finland) skal score bedst i Pisa-undersøgelserne, har vi imidlertid foretaget en klar prioritering i forhold til folkeskolens mange udfordringer.

Der er for eksempel formentlig en rimelig sandsynlighed for, at nationale obligatoriske test vil fremme muligheden for, at folkeskolen placerer sig godt i internationale sammenligninger (især hvis testene ligger tæt op ad det, der testes i de internationale undersøgelser), men som nævnt vil det medføre en klar prioritering i forhold til folkeskolens udfordringer.

Internationale undersøgelser og sammenligninger er bestemt interessante, fordi de kan bruges til at stille kvalificerede spørgsmål til det enkelte lands uddannelsessystem. Undlader vi at stille disse kvalificerede spørgsmål og i stedet blot handler på den »sandhed«, som undersøgelsesresultaterne afdækker, er der en ganske alvorlig risiko for, at vi handler forkert.

Danmarks Lærerforening håber, at Pisa-høringen vil bidrage til at kvalificere debatten om folkeskolen.