Igen i år er der misforhold mellem de nye lærerdimittenders linjefag og folkeskolernes behov for linjefagslærere. Alt for mange uddannes med linjefag i billedkunst og husgerning og alt for få med fysik/kemi og natur/teknik.

Der er opstået en ond cirkel, der gør, at børn og unge er fortsat mindre interesserede i de naturvidenskabelige og tekniske fag: Eleverne undervises sjældent af linjefagsuddannede naturfagslærere. Derfor motiveres de ikke til at vælge naturvidenskabelige og tekniske ungdomsuddannelser, hvorfor de heller ikke kvalificeres til de videregående naturvidenskabelige uddannelser - herunder linjefagslærere i naturfagene.

Den onde cirkel skal brydes. Arbejdsmarkedet efterspørger stadig flere unge med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer. En ny undersøgelse viser, at der vil mangle op mod 7.000 ingeniører i 2015.

Regeringen ønsker forbedringer på naturfagsområdet i folkeskolen. Der er afsat resurser til renovering af naturfagslokaler, efteruddannelse og nyt undervisningsmateriale. Senest har Globaliseringsrådet også sat styrkelsen af natur/teknik på dagsordenen, men der skal mere til.

Dansk Industri har derfor udarbejdet et forslag til en national strategi, som kan være med til at bryde den onde cirkel. Den indeholder både kortsigtede og langsigtede forslag og omfatter hele uddannelsessystemet.

De nye læreplaner i daginstitutionerne, der stiller krav til, at børnene præsenteres for naturfænomener og miljøet, er en god start. Læreplanerne bør følges op af evalueringer af implementering i praksis og en styrkelse af naturfagsområdet i pædagoguddannelsen. I elevernes første skoleår er det vigtigt, at interessen for natur/teknik udvikles. Det betyder primært, at der skal uddannes flere lærere med linjefag i natur/teknik, der kan give eleverne en kvalificeret og motiverende undervisning. Dernæst vil det være en fordel med et tættere samspil mellem skolefritidsordninger og skoler.

I folkeskolen er der i øvrigt mange steder at tage fat: Linjefagsuddannede lærere, efteruddannelse af naturfagslærerne, bedre undervisningsmaterialer og lokaler er de grundlæggende forudsætninger. Derudover foreslås det, at skoler/kommuner ansætter en naturfaglig resurseperson med særlige kompetencer på området til fagteamarbejde og udviklingsforsøg samt til at være sparringspartner for de øvrige naturfagslærere på skolen. Sidst er det vigtigt, at lærernes evne, redskaber og muligheder for at differentiere undervisning udnyttes og styrkes.

Læreruddannelsen skal generelt styrkes gennem en faglig og fagdidaktisk styrkelse af linjefagene samt en øget specialisering. Der er behov for, at flere lærerstuderende vælger et naturfagligt linjefag. Man vil kunne tiltrække naturfagsinteresserede ved at give mulighed for at uddanne sig som ren naturfagslærer i matematik, fysik/kemi og natur/teknik. På kort sigt er der et midlertidigt behov for, at folk med en anden naturvidenskabelig eller teknisk baggrund end læreruddannelsen kan ansættes som lærer i folkeskolen. Det kræver efteruddannelseskurser i pædagogik samt ordentlige løn- og ansættelsesforhold.

Derudover skal den nye gymnasiereform følges tæt for at sikre, at flere end tidligere vælger de naturvidenskabelige studieretninger. Sidst, men ikke mindst, skal pædagogikken og kvalitetssikringen af undervisningen på de videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser styrkes. Med en samlet indsats i hele uddannelsessystemet kan det lade sig gøre at bryde den onde cirkel.

Charlotte Rønhof er forskningschef i Dansk Industri