Skolen, der sætter eleven i centrum, er under beskydning, og formandskabet i DLF, Anders Bondo Christensen og Stig Andersen, kalder nu til samling.

I forrige uge havde Christensen og Andersen trommet kredsformænd og kredsstyrelsesmedlemmer til konference i Odense. Hensigten var at sætte en medlemsdebat i gang, der kan lede frem mod beslutninger på den nærstående kongres.

Beslutningerne skal invitere arbejdsgiverne til samarbejde, samtidig med at de markerer lærernes professionelle og værdipolitiske holdninger.

Hvad er det, I konkret lægger op til, at kongressen skal beslutte?

»Vi skal tage fat i nogle af de udfordringer, der er på den politiske dagsorden. Og som man vil have løst. Men man vil ikke løse dem på den rigtige måde, og hvis vi ikke kan anvise de rigtige løsninger, så får vi ændret skolen i en retning, som vil være uheldig for eleverne og for samfundet«, siger formand Anders Bondo Christensen.

Halvering af antallet af dårlige læsere

Et af de mest omdiskuterede problemer er elevernes læsefærdigheder. Formandskabet foreslår derfor en målsætning om at halvere antallet af dårlige læsere på fem år.

»Vi spillede for halvandet år siden ud med en række initiativer, som vi mente kunne løse læseproblemet, men hverken regeringen eller KL gik aktivt ind i det samarbejde, som vi opfordrede til. Nu kommer vi, håber jeg, på kongressen med et nyt udspil om at halvere antallet af dårlige læsere på fem år«, siger Anders Bondo Christensen.

»Derved viser vi, at vi gerne vil løse de ting, der ikke er gode nok i skolen. Men vi vil sørge for, at de bliver løst på en måde, så vi bevarer de kolossale værdier, der er i den danske folkeskole. Er vi ikke parate til det, kommer der andre løsningsforslag, og det kan man ikke fortænke nogen i. De virker bare ikke«, tilføjer han.

Næstformand Stig Andersen: »Der skal eksempelvis ske noget i forhold til de dårlige læsere, naturfag og tosprogede elever. Men mange af de forslag, der kommer fra regeringen i øjeblikket, bygger ikke på viden og argumenter. Der er jo ikke en eneste elev, der bliver bedre af, at man indfører statslige test. Det handler i høj grad om den enkelte lærers viden om læseindlæring, læseprocesser og materialer, så man kan sikre hver enkelt elev et optimalt udbytte af undervisningen«.

»Vi har som lærere nogle forudsætninger for at gå ind i en dialog om, hvad vi konkret kan gøre for at flytte det her. Vi er parate til at satse på nogle klare mål og give vores bud på, hvordan vi kan leve op til dem i praksis. Det er den proces, vi skal have i gang. Vi skal simpelthen have debatten til at handle om, hvordan vi løser problemerne, så den flyttes væk fra den negative omtale af skolen og ideologisk prægede tiltag. Det er lærernes konstruktive udspil«, tilføjer Stig Andersen.

Anders Bondo Christensen: »Vi håber på efter kongressen at kunne sige, at vi er parate til at yde vores del af indsatsen. Lad os nu få det samarbejde op at køre. Lad os få den nationale læseplan. Ikke bare undervisningsministerens eller vores, men en fælles plan«.

Ledelse i dialog

Et andet presserende problem, som kongressen må tage sig af, mener formandskabet, er den megen tale om styring.

»Der er utrolig meget fokus på at få styret folkeskolen. Og igen: Det er centralistisk styring, man går ud fra. Vi skal simpelthen have vendt det om og sikre, at initiativet til kvalitetsudvikling af skolerne kommer nedefra«, siger Anders Bondo Christensen.

Efter formandskabets mening skal den enkelte skole selv formulere en plan for, hvad den vil, som kommunalbestyrelsen så skal godkende og følge op på.

»Det er som i mange private virksomheder: Hvis man vil have en ordentlig kvalitet, så inddrager man medarbejderne i at sikre den kvalitet. Det er ikke noget, der foregår ovenfra og ned. Der skal være en dialog ude på skolen mellem leder og lærere om, hvad er det så, vi gør her, hvad er det for nogle mål, vi sætter os? Det er en moderne måde at lede på«, påpeger Stig Andersen.

Formandskabet lægger op til et kvalitetssikringssystem, der skal engagere ledere og lærere.

»Umiddelbart kunne man sige: Nu er det Danmarks Lærerforening, der lægger krav ned over skolerne og lederne og lærerne. Der er folk nok, der stiller krav. Men jeg tror, at hvis vi får udarbejdet et godt kvalitetssikringssystem, så vil det være med til også at forbedre skolernes arbejdsmiljø. Fordi man får nogle mere klare målsætninger om, hvad det er, der forventes af os. Lærerne ved, hvor det er, kommunalbestyrelsen efterfølgende går ind og vurderer skolens kvalitet. De har jo selv været med til at formulere det. Vi får på den måde skabt, tror jeg, en mere positiv dialog mellem skolen og kommunalbestyrelsen, og forhåbentlig også på skolen«, siger Anders Bondo.

Stig Andersen: »Et kvalitetssikringssystem vil også sætte fokus på, hvilke forudsætninger vi har på skolen for at løse en given opgave. For eksempel læsning: Har vi tilstrækkelig med folk, der har de fornødne kompetencer? Sørger vi for, at der er den efteruddannelse og løbende opkvalificering, der er nødvendig for at få ny viden på området?«

Rammer for god ledelse

Anders Bondo: »Det hjælper ikke, at skolelederen tager en hel masse kurser i ledelse, hvis der ikke er skabt nogle rammer for god ledelse. Det kan vi være med til ved at komme med nogle kvalitetsstyringsinstrumenter«.

Stig Andersen: »Det er fuldstændig grotesk i en tid, hvor det er almindeligt anerkendt, at en god leder er en, der motiverer og inspirerer sine medarbejdere, at så kommer man med nogle tiltag, der handler om at opbygge kontrolsystemer. Det er den helt forkerte retning«.

Hvad er årsagen til, at I lægger op til den her type beslutninger på kongressen?

»Vi tror på, at den skole, vi driver i Danmark, er den rigtige for det enkelte barn, men helt sikkert også for samfundet. Peter Aalbæk fra filmselskabet Zentropa siger det provokerende: Ind med rundkredspædagogikken og op i røven med fagligheden. Han ved godt, at de unge mennesker i Danmark har evnen til at tage ansvaret for deres eget liv, og at dét er det allervigtigste fundament for, at vi klarer os i globalisering«, siger Anders Bondo.

Hvorfor er det så vigtigt, at kongressen tager de her beslutninger?

»Jamen, det er jo helt fantastisk, at der er tegnet et billede af folkeskolen og den danske lærerstand som sådan nogle bagstræberiske typer, som ikke vil udvikle og så videre. Det passer overhovedet ikke. Det er os, der hele tiden er kommet med de konstruktive udspil. Nu har vi alletiders mulighed for fra kongressen at markere det på en måde, så ingen kan være i tvivl«, siger Anders Bondo.

Stig Andersen: »Det er vigtigt, at vi som lærere kommer på banen med vores forudsætninger, fordi debatten har udviklet sig i retning af, at hvem som helst kan mene hvad som helst om folkeskolen, og man kan postulere hvad som helst. Selv statsministeren kan - jeg havde nær sagt: ustraffet - få lov at sige: Nu er vi nødt til at gøre op med, at alle lærere kan undervise i alle fag. Det er der da aldrig nogen af os, der har ment, at vi kan, og det er heller ikke praksis ude i skolen. Vi skal altså også have løftet debatniveauet«.

Der er kongres i sidste uge af september.