I Folkeskolen nummer 33 bliver lektor Ove Korsgaard interviewet i artiklen »Den kompetente lærer«.

Da jeg læste overskriften, tænkte jeg: Yes.

Derefter: Skolen er en institution, der har til opgave at føre næste generation frem til at overtage ansvaret for samfundets videre udvikling. Lige præcis.

Næste afsnit: Derfor skal læreren og ikke barnet være kompetent. Nå, hvad forhindrer nu, at begge parter er kompetente?

Ove Korsgaard er arrig på familieterapeut Jesper Juul, der har skrevet bogen »Dit kompetente barn«. Måske nærmere arrig på hans succes og respekt for barnets, menneskets integritet?

Bogen »Dit kompetente barn« giver os voksne en mulighed for at arbejde med selvrefleksion på egen praksis ved at påstå og understrege, at barnet, ligesom i »Kejserens nye klæder« af H.C. Andersen, taler lige ud ærligt og uden bagtanke, tro mod sig selv.

Det, barnet oplever, ser, mærker og hører, er okay, skriver Jesper Juul.

Vi voksne må i gang med at tage overfrakkerne af for at genfinde os selv som dem, vi virkelig er, og her må jeg give Ove Korsgaard ret, her skal læreren være den kompetente.

Det kræver ny læring. Læren om at lære at være kompetent, tage det fulde personlige ansvar for relationens kvalitet i klasselokalet, som teamleder, som professionel over for forældre.

Dette kan gøres meget klart og enkelt, ved at der fra centralt hold indføres ekstern supervision.

Det skal være et krav i folkeskoleloven.

Jeg synes, at det er problematisk, at Ove Korsgaard går i spidsen med en ydre fjende - Jesper Juul - for åben skærm i så vigtig en debat, som han her stiller op til.

Lektor Eric Horning fra lærerhøjskolen i Malmø skrev engang i forbindelse med en artikel i Folkeskolen: »Vi voksne må af med forsvarsværkerne, gøre op med vores fortid og gå om bord i vores ballast, ellers rammer den børnene«.

Denne vigtige pointe skal vi tage med ind i en globaliseringstid.

Læs en længere version af dette debatindlæg i debatforummet om pædagogik på www.folkeskolen.dk