Folkeskolen skal betale en ekstraporto på 13 millioner årligt, det vil sige rundt regnet en million om måneden. Bladets udgifter har hidtil helt været dækket af annonceindtægter. Chefredaktøren Thorkild Thejsen kalder det »skat på ytringsfriheden« og »kvælning af debat, pluralisme og valgfrihed« (Folkeskolen nummer 34).

Forklar mig, hvordan DLF med øget porto på et medlemsblad med netop fradragsfrie medlemskontingenter i ryggen kan tillade sig at hyle op om skat i den sammenhæng? Er det ikke en helt anden gruppe skatteydere, der for længst burde have hylet op om dette dobbelte skattefråds (portotilskud og skattefradrag)?

En »indfanget« socialdemokrat hyler med som en ven, men ikke et ord om politik for kødhoveder, endsige ofre for vanetænkning.

Svar

Jeg kaldte lederen »Skat på ytringsfrihed«. I min egen forståelse legede jeg med dobbeltbetydningen af ordet »skat«, som jo kan være både et substantiv og et verbum. Verbet betyder »værdsæt«. Og så skrev jeg, at de ekstra portoudgifter på 13 millioner kroner er »det samme som« skat på ytringsfrihed.

Hvis et lille sprogområde som Danmark vil bevare muligheden for åben, demokratisk debat, er det nødvendigt at bruge penge på at holde liv i grundlovens ord om ytringsfrihed. Derfor betaler aviserne ikke moms, og derfor får de fortsat portostøtte for 290 millioner kroner om året. Fagblade og magasiner har hidtil tilsammen modtaget knap 190 millioner kroner i portotilskud, men de penge vil regeringen nu fjerne i ét hug, samtidig med at Post Danmark frit kan hæve prisen. Det kan komme til at koste fagpressen op mod en halv milliard kroner, og det vil med sikkerhed betyde færre udgivelser, tyndere blade og bladdød. Det er i direkte modstrid med det, Venstre og Det Konservative Folkeparti skrev i regeringsgrundlaget, hvor de lovede større mangfoldighed i medierne.

Thorkild Thejsen, chefredaktør for Folkeskolen