Debat
Kald det, hvad I vil
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kunne være svaret til Politiken den 25. og 26. august, hvor den roser DLF for at være vendt tilbage til kaldstankegangen.
Sådan ville vi ikke selv beskrive vores oplæg til en ny arbejdstidsaftale.
Vores udgangspunkt er frihed til lærerne, således at de inden for en defineret timepulje kan udføre et professionelt lærerarbejde.
Det fremgår klart af hovedstyrelsens indstilling til kongressen, som netop er sendt ud til skolernes tillidsrepræsentanter.
At Politiken har forstået kernen i vores budskab, behøver man i øvrigt ikke at være i tvivl om, når man har læst lederen den 26. august. Og når det tilmed fremgår af samme leder, at respekten for lærerne også bør komme til udtryk i form af en bedre løn, bliver man så mildt stemt, at man bærer over med den lidt mølædte kaldsretorik, som avisen har hevet frem fra dybet.