Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Man bliver let antændelig
og har svært ved at grine,
når der på ny skal pilles i,
hvad Tørnæs vil med tiende.
For uden dokumentation
vil hun ha' tiende ændret
til en pasningsinstitution
for unge, som er kæntret.
Det bli'r 'de særlige behov',
som tiende nu skal dække,
og dermed går man nu på rov
i skolens ældste række
hos dem, der trænger til at få
et år, hvor de kan vokse
og modnes, førend de kan gå
alene og skal bokse
med livet og erhverv og valg
og uddannelsesveje.
Snart får de blot det frie fald
fra niende og må svaje
alene i den tvivl, de har,
og uselvstændigheden.
For de er nemlig ikke klar
til at forlade reden.
Hun fatter 'aller å en skid'.
Man ved, at farten dræber.
Piet Hein, han sagde: 'Ting ta'r tid',
så hvorfor efterstræber
man dette tiende skoleår,
og hvorfor hulen tvinger
man unge ud til kanten for
at flyve uden vinger?
Tjuhej, på arbejdsmarked ska'
de unge. Og så sker det!
De valg, som unge så skal ta',
bli'r derfor . . . de forkerte.
Fru Fischer