Det kan være interessant nok at prøve at definere svære ord, som Steen Larsen gør det i Folkeskolens 'Bagsmæk' 23. august: 'Fra intelligens til kompetence'. Ja, tilværelsen, og sproget vi bruger herom, forandrer sig. Der opstår nye tilværelsesformer, nye ting og sager, nye begreber, som kræver nye ord, betegnelser.

Kompetence er et gammelt ord, det betyder faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område.

Det sjove er, at ovennævnte definition er umiddelbar og letforståelig, men sandt nok noget lang. Selve denne længde kan jo gøre, at man synes bedre om det 'finere' og mere hårdtpumpede ord 'kompetence'. Kompetence siger til gengæld ikke menigmand ret meget, det er ikke godt til at danne umiddelbare billeder hos folk uden for den pædagogisk-psykologiske verden. Blot generer det ikke pædagoger og psykologer, det giver os kun en fornemmelse af at have fod på situationen.

Kompetence minder på den måde om 'spisesituation', en hæslig ting, vi nødigt selv vil udsættes for, men måske er udmærket i en diagnosesammenhæng.

Men Steen Larsen kører helt galt i byen, når han i et fristilsagtigt historisk tilbageblik begrunder og forklarer kompetencebegrebet.

Han skriver: 'Det naturbestemte arbejde kan man udføre uden kompetencer'.

Mage til vås har jeg ikke læst i Folkeskolen længe. Der er ingen virkelighed i det, ingen historisk indsigt, ingen respekt. 'Alle kunne udføre alt arbejde, fordi det ikke krævede kvalifikationer'.

Tag dog et års tid i lære hos en håndværker, de findes stadig. Prøv en tækkemand, en dræningsspecialist, en drejer, en bådebygger, en hjulmager, en smed, prøv hvad som helst, der omfatter både håndens og åndens indsats, og du bliver klogere. Hvis du ikke er parat til den slags viljesbestemt genopdragelse, kan du låne bøger om de gamle danske håndværk på biblioteket.

Og hvorfor 'betegner 'kompetence' noget midlertidigt', 'noget, der i løbet af livet opstår og forsvinder igen', som du skriver? Er det den letkøbte pædagogiske filosofi om, at det er vigtigere at lære at lære sig noget end at lære noget/at kunne noget, der igen stikker hovedet frem i din argumentation? Du skriver endda senere om cykling som en kompetence. Jamen, cykling (ligesom dans, skøjteløb og svømning) kan man da netop for altid, når man har lært det, når lige bortses fra det ærgerlige, at kroppens ældning og den vestibulære sans' forkalkning gør det lidt risikabelt at udnytte det neurale netværk til cykling.

Dine forklaringer og historiske redegørelser er nærmest inkompetente.

Mogens Lundetoft Clausen

Trustrup