I Folkeskolen nummer 34 skriver Troels Østergård, at pensionskravene bør indgå i medlemsdebatten om Overenskomst 02. Det er en glimrende ide, men som pensionist er det ikke så enkelt at komme til orde. Vi kan opstille krav og måske få positiv opbakning fra kolleger, men vi har ingen magt at sætte bag vore krav. Vi kan ikke nedlægge arbejdet, vi kan ikke arbejde efter reglerne, og vi har ikke et dagligt forum til udveksling af ideer.

Det er dejligt at læse, at Kommunernes Landsforening også finder, at tjenestemandspensionerne trænger til et løft. Desværre ser det ud til kun at gælde de aktives pensionsvilkår. Måske tager jeg fejl i det med de aktive.

Troels Østergård skriver også, at en løsning kunne være at regulere pensionerne på samme måde, som man gør med de sociale pensioner. Det er en fuldstændig uacceptabel tankegang. De sociale pensioners satsregulering må bestemt afvises på vort område. Den er ikke dækkende: en tjenestemandspension er ikke en social pension, men en løndel, som vi har betalt til gennem hele vort arbejdsliv.

Hovedstyrelsen bør derfor arbejde kraftigt på at løse problemerne for den lukkede pensionistgruppe af statstjenestemænd. Vi har oplevet en lang række af kongresvedtagelser vedrørende parallel udvikling mellem løn og pension, uden at DLF's efterfølgende arbejde hermed har ført til noget nævneværdigt resultat.

Man har ignoreret problemerne for pensionisterne i den lukkede gruppe, som sakker mere og mere agterud, efterhånden som de specielle løndele udgør en større og større del af lønsummen.

Neel Eriksen

delegeret for fraktion 4