Den engelske budding skvulpede gevaldigt i sidste uge, og partierne stod på nakken af hinanden for at skære for og tilbyde mest.

'Engelsk fra 3. klasse', sagde De Radikale.

'Yes', svarede Venstre. 'Lad os få tidligere engelsk og fremrykket tysk'.

'Yes, please', istemte De Konservative. 'Vi forlanger engelsk fra 1. klasse og tysk fra 3. eller 4'.

'Certainly', fortsatte CentrumDemokraterne. 'Vi vil sprænge skolelovsforliget og indføre flere timer i både dansk, engelsk og historie'.

Flere aviser fulgte op med begejstrede lederartikler og læserafstemning, der viste, at meldingerne er populære. Politiken tog skridtet fuldt ud og foreslog, at engelsk og dansk sidestilles fra 1. klasse.

Der er masser, der mener noget. Men hvad véd de? Hvad er indholdet, hvad bliver konsekvenserne?

Man ved, at internationaliseringen trænger sig på, at internet og computere taler engelsk, og at små børn er lærelystne. Men der er meget, som de og vi ikke ved. For der eksisterer ingen empirisk dansk forskning, der blot antyder, at tidligere undervisning giver bedre engelskkundskaber. Der foregår udviklingsarbejder og forsøg. Men erfaringerne bliver ikke samlet ind og generaliseret.

Om dansk ved vi, at en af de vigtigste faktorer for at få begreber og læsefærdigheder på plads er tid! Meget tid. Og der er på ingen måde fagligt belæg for, at danskundervisning og tidlig engelskundervisning gensidigt skulle berige hinanden. Derfor virker det fornuftigt, at Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører i sidste uge ikke ville sige uforbeholdent ja til ændringsforslagene. 'Vi skal have en større diskussion, for der skal være plads på børnenes skema', sagde han.

På samme måde er det godt, at undervisningsministeren ikke bare klappede i hænderne. Selv om det var De Radikales Marianne Stentebjerg, der satte gang i bølgen, havde Margrethe Vestager power nok til at stå imod.

'Det er vigtigt at se undervisningen i fremmedsprog i sammenhæng med dansk', sagde hun og fortalte, at hun vil have udarbejdet en sprogpolitik for folkeskolen.

Man kunne så for eksempel se på nogle af de vigtige sammenhænge, Danlæs-undersøgelsen peger på. For at dansk- og læseundervisning skal lykkes, må forventninger, indhold og ressourcer passe sammen, og noget tilsvarende vil sikkert også gælde engelsk.

Det er ikke nok at flytte undervisningen nedad. Indholdet må tilpasses, og der må udvikles nye arbejdsformer og undervisningsmidler, så det hele passer til forventningerne. Det samme gælder ressourcerne: der skal afsættes tid nok, og der skal gennemføres efteruddannelse.

Og så må man gøre sig meget klart, hvad prisen kan blive. En delsucces i engelsk for nogle af eleverne kan blive meget dyr for børn, der endnu ikke har hold på det danske sprogs begreber.

Forhåbentlig kan Margrethe Vestager holde fast ved, at der skal udarbejdes en sprogpolitik, og solide forsøg med klare mål, der bliver grundigt og løbende evalueret, kan blive af værdi for alle. Om nogle år kan man så se på helheden igen - og gennemføre generelle ændringer på et oplyst grundlag.

-th