Jeg er glad for signalet i sidste uges leder i Folkeskolen om, at skoleverdenen er åben og villig til samarbejde om indholdet i handlingsplanen for Kulturrådet for Børn. Samarbejde er en absolut nødvendighed, hvis vi skal nå frem til det, som er målet for Kulturrådet for Børn og forhåbentlig rigtig mange andre, nemlig den åbne, kulturorienterede skole.

Skolen er en af de vigtigste kulturbærere, vi har. Det er vores grundsyn. Derfor bekymrer det os, at samfundsudviklingen er ved at skubbe kulturformidlingen ud af skolerne. Selvom det er folkeskolens formål at udvikle alle sider af børns evner, har politikere og erhvervsliv de senere år presset skolerne til at lægge stadig mere vægt på de boglige færdigheder. Men hvis vi glemmer det sociale, det kreative og det musiske, så uddanner vi børn til fortidens samfund og ikke til fremtidens.

Det danske uddannelsessystem er i dag præget af industrisamfundets massetankegang. Undervisningen foregår oftest i klasser, i velafgrænsede fag og med kun lidt sammenhæng. Unge, der er gode til at tilpasse sig og gengive, hvad der bliver sagt, klarer sig godt. Unge, der er kreative, nytænkende og ukonventionelle, har det sværere.

Men især for de børn, der er dygtige til de kreative og praktiske fag, er kulturen vigtig. De skal stimuleres til at blive så gode, at de kan leve af deres sociale og kulturelle evner og færdigheder. Også bogormene har brug for kultur. Både for at få et godt liv i almindelighed og for at blive bedre til at begå sig på deres fremtidige arbejdspladser. Kultur giver både perspektiv og dybde i et menneskes liv. Og det har alle glæde af og brug for.

I rådet har vi brugt en hel del tid på at diskutere, hvordan fremtidens skole kan se ud. Vi mener, der er grund til at nedbryde grænserne og de faste rammer. Vi er klar over, at skolerne fattes penge, men vi mener, at meget kan klares med gode ideer og omfordeling af de nuværende ressourcer. Det, der skal til, er samarbejde. Samarbejde mellem skoler, institutioner, kulturlivet og foreningslivet. Det er prøvet rundt om i landet, og erfaringerne er gode.

Hvis det lokale kulturliv inddrages mere i skolerne, vil børnene få et skoleliv med endnu mere plads til at bruge alle sanser og evner fuldt ud. Samtidig er jeg overbevist om, at det bliver lettere for dem at tage de traditionelle fag ind. Derfor må den kulturelle dimension betragtes både som et selvstændigt fagområde og som et pædagogisk element i undervisningen generelt. Det er sådan set allerede et erklæret mål i den nye folkeskolelov, men der kan gøres meget mere for at føre visionen ud i livet.

Kulturrådet for Børn har ingen færdige løsninger, men vi indbyder alle interesserede til en dialog, som kan skabe værdifulde erfaringer og komme både børnene og samfundet til gode. Lad os se at komme i gang, før det er for sent. Samfundsudviklingen venter ikke på os.

Lars Kolind

formand for Kulturrådet for Børn