Ifølge chefredaktøren her i bladet klager en del forældre over folkeskoleforhold, når ønskebarnet møder den mindste modstand. Årsagen er urealistiske forventninger til, hvad skolen skal og kan klare. Lovgivningen har udnævnt forældrene til brugere, derfor ses skolen af visse forældre som et serviceorgan, der blot kan skiftes ud ved mindste utilfredshed, og de er således med til at forstyrre elevens læring i selskab med en lærer, der er trådt i karakter. Så vidt Thorkild Thejsen i Folkeskolen nummer 34.

Redaktøren opfordrer til en værdidiskussion for at modvirke tendensen. Det lyder overrigtigt og derfor betænkeligt i forhold til vores tilfældige og splittede tid, der nærmest er præget af en værditomhed. Ud af intet, uden absolutte værdiers tilstedeværelse, med et politisk liv optaget af interessetænkning, skulle disse forældre altså beslutte sig for en dialog frem for at knytte sig til en politisk beslutning, der fremhæver lærerens pligt til at tage udgangspunkt i den enkelte. Hvert barn sit centrum for lærerens interesse.

Den absolutte mulighed er efter min mening ikke til stede, men en slags tilnærmet mulighed eksisterer i lettere uhåndgribelig form. Kan man forlange, at forældre skal forstå det, når det politiske liv har fortalt den samlede forældreskare, at de her har enret som massebrugere til, at deres ønskebarn anbringes i det centrum, som politikerne har lovgivet om?

Klagen kommer til at vedrøre den enkelte lærer, som ikke kan videresende den til det politiske liv og de magtkampe om folkeskolen, som har ført til, at velvillige pædagogiske forskere forsyner de politiske partier med mulige pædagogiske veje, der tilfredsstiller den politiske interessetænkning. Forældre og lærere er mulige ofre for magtspillet, og det fortjener ingen af parterne.

Torben Thomsen

Aars

Svar

Jeg kan forsikre, at vi i DLF ikke er imponerede over de overvejelser, som Kommunernes Landsforening foreløbig har gjort sig.

Så dine anelser om, at bestræbelserne støttes af foreningsledelsen, er ikke rigtige.

Via Ritzaus Bureau har jeg i flere aviser allerede i sidste uge givet udtryk for følgende synspunkter:

Danmarks Lærerforening er ikke taget med på råd, hvilket ellers havde været en god idé, når man ser på udspillet, der er alt for overfladisk.

I stedet skulle Kommunernes Landsforening have nærlæst den netop udkomne rapport fra Kommunernes og Amternes Forskningsinstitut om, hvordan lærere har det med deres arbejde. Heraf fremgår det nemlig, at langt de fleste lærere trives med deres job, men er kritiske over for deres arbejdsvilkår.

Lærere vil hele arbejdslivet igennem se mening og perspektiv i deres arbejde, så derfor må arbejdsgiverne også sikre lærerseniorerne videreudviklingsmuligheder og efteruddannelse i stedet for afvikling ved hjælp af andenklasses skånejob - uden adækvat mødevirksomhed.

De ansvarlige ledere af skolevæsenerne må se lærermangelen i et større perspektiv. Det drejer sig om at bruge folks kvaliteter og involvere dem. Og i stedet for at sætte to 'gamle' sammen i et skånejob, er der da mere perspektiv i at danne team mellem nyuddannede og seniorer - eventuelt med vejledertillæg.

For jeg kan hilse Kommunernes Landsforening og sige, at mange af vores medlemmer også gerne ser arbejdsgivernes ønsker og respekt for vores 'grå guld' udtrykt kontant. Også gerne ved forhøjelse af tjenestemandspensionen.

Jørgen Stampe

formand for DLF's pædagogiske udvalg