I Folkeskolen nummer 34 bliver de synlige med trodsige trutmunde, kropslige blokeringer og lettere neurotiske udsagn, fordi et udvalg under 'Folkeskolen år 2000' barsler med forslag til opstramning af de basale faglige færdigheder. 'Humanistisk katastrofe', siger studielektor. 'Teknikerrolle til lærere', siger professor, og skolelederen brækker sig.

Brækmidlet er fagligheden, så for at blive i stilen må man håbe, at midlet ikke samtidig er afførende. Neurotikere skyder som bekendt ansvaret over på andre, men mon ikke faglige folk kan bære det, idet skolelederen jo kun ser fagligheden som en biting, der selvfølgelig bare altid er i orden.

En professor ved Danmarks Lærerhøjskole bemærker, at en optrapning af faglighed er vendt imod elevindflydelse på indholdet i undervisningen, og resultatet bliver uselvstændighed med mangel på ansvar for egen læring (Afel). Hvis man altså kan øge fagligheden og de faglige forventninger på bekostning af elevindflydelse og Afel-situationen, så er det da indlysende, at begge sidstnævnte områder skal minimeres, fordi selvstændighed, selvsikkerhed begynder med viden, der er forankret i sikker faglig brug af disciplinerne.

Skulle en stramning mon virkelig føre til, at Danmarks lærere, de skarn, vil udvikle sig til rene teknikere og fagidioter uden sans for, at skolen har andre opgaver end faglig overhøring. Det er helt skudt forbi målet at tale om humanistisk katastrofe, og det er også en klar nedvurdering af lærerne.

Den humanistiske bekymring kommer sært nok fra en lektor og forfatter, der må have oplevet større faglighed i skolen end den, der i dag bliver tilbudt, uden at det tilsyneladende har ført til inhuman livsopfattelse, men tværtimod har båret frem mod en humanisme med fagligheden som nødvendig forudsætning. Det er ikke så ringe endda.

Torben Thomsen

Aars