Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sundhedsministeren vil forbyde rygning i folkeskolen. Hensigten er at fremme sundhed og levealder.
Trods ministerens hensigt vil jeg kraftigt advare mod forbuddet. Af flere grunde.
Et rygeforbud kan få elever til at gå fra tobaksforbrug til pillemisbrug. Især unge rygere fra problemhjem med omsorgssvigt og konflikter. Disse elever opnår et fællesskab omkring rygningen og en stimulans, så de alligevel følger undervisningen trods indre spændinger fra skuffelser, bekymring, skænderier, mindreværdsfølelser, som ikke forsvinder med et rygeforbud.
Enten vil eleverne erstatte den synlige rygning med mere diskrete stimulanser: spiritus eller piller, eller fortsætte rygningen, fordi skolen ikke kan håndhæve forbuddet.
Rygning tager tid. Deraf opstår også en del af fællesskabet. En pille eller sprut i cacaomælk tager ikke tid.
Tror ministeren, at levealderen forlænges for den elevgruppe, hvis spiritus/pillemisbrug erstatter rygningen? At dopede elever får en bedre uddannelse?
Alle vestlige samfund har vist, at hvis der er et marked for illegale stoffer, så når de også frem!
Også i skolen.
Skolens hensigt er at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at klare tilværelsen, men står ret magtesløs over for problemer som omsorgssvigt og konflikter i hjemmene.
Det er frustrerende at se unge mennesker have det dårligt, og nu skal vi dunke dem i hovedet, fordi de ryger, og påføre dem konflikter med de lærere, der hidtil har været i stand til at give dem et vist mål af selvværd i løbet af skoledagen.
Lærerne har ikke magtmidler til at stoppe elever, der ryger. Hive cigaretten ud af munden på dem? Kaste vand på dem?
Vil ministeren have rygende elever bortvist? Skal ledelsen holde vrede taler eller sende breve hjem til familier i krise?
Tror ministeren, at forældre i krise samles til et familieråd, lægger deres krise til side og tager problemet alvorligt, at deres barn ryger?
Når moderen får brev fra skolen om, at hun skal til en samtale, griber hun pakken med Prince Light. For hun ryger Light. Hun er ikke døv for advarslerne og har prøvet at holde op, men venter på, at hendes tilværelse får lidt medvind.
Og ser så, at hun skal til samtale, fordi barnet ryger, og siger: Det er kraftedeme for meget, de er åndssvage ovre på skolen. Bliv du bare ved med at ryge.
Og hun har ret ud fra sine præmisser. Og kan bakke sit barn op, uden at det kræver noget af hende. Tværtimod ville det kræve noget at gå til samtalen.
Og barnet ryger, for mor har jo selv sagt det. Så har vi fået endnu et konfliktpotentiale med de svageste elever. Og hvad skal skolen så gøre, hr. minister?
Giv os et godt råd, men kom ikke bagefter og sig, at vi ikke havde advaret.
P.L. Jensen
Gildbroskolen, Ishøj