Hvorfor opfattes skole-hjem-samarbejde ikke som et seriøst emne, når det gælder forskning i Danmark? Vi er stolte over vores omfattende og gode skole-hjem-samarbejde, og i folkeskolens formål har det en central plads. Det er dokumenteret i udenlandske undersøgelser, at forældrenes involvering i elevernes skolearbejde støtter deres læring.

Den nuværende ophidsede debat om elevplaner har også med emnet at gøre. Lærerne skal i elevplanerne dokumentere og beskrive, hvad eleverne har lært og i fremtiden skal lære, og hvordan forældrene kan støtte deres børns læring.

Det burde være en selvfølge, at en så drastisk reform byggede på grundig forskning, som man kunne trække på.

Men forskning i skole-hjem-samarbejde er ikke salonfæhig i det universitære univers i Danmark. Det står i grel modsætning til en omfattende forskning i lande som USA, England, Skotland, Holland, Spanien og Sverige. En ansøgning om oprettelse af et videncenter om skole-hjem-samarbejde blev i juni måned afvist. Det kan selvfølgelig være manglende faglig kvalitet, der er årsagen, men kan også være emnets lave status. Samtidig kan vi glæde os over, at der for første gang i mange år er bevilget penge til et større forskningsprojekt ved Danmarks Pædagogiske Universitet om emnet for nylig.

Denne bog er nærmest blevet overhalet indenom af lovgivningen om elevplaner. To seminariehold har sammen med deres lærere inddraget materiale fra et udviklingsarbejde i to klasser på en skole på Frederiksberg, hvor lærernes praksis med hensyn til skole-hjem-samarbejde var i centrum. Fokus blev rettet mod skoleårets første forældresamtale, forældremøder og skriftlige henvendelser fra lærere til forældre.

Udviklingsarbejdet koncentrerede sig først og fremmest om lærerens kompetence til at formidle mål, indhold, metoder og evaluering til forældrene på en klar og forståelig måde, så forældrene kunne bruge informationerne til at støtte børnenes læring. Men sociale mål og elevernes opførsel i skolen blev naturligvis også inddraget.

Og her kan vi knytte an til elevplanerne. Nu skal lærerne formulere sig skriftligt om mål og evaluering. Det er netop øvelser i dette område, udviklingsarbejdet først og fremmest har beskæftiget sig med.

De mange båndudskrifter af forældresamtaler er opmuntrende. De fleste lærere er ikke så tossede til at tale med forældrene. De fleste er venlige, tålmodige og optaget af elevernes personlige udvikling.

Svagheden ved udviklingsarbejdet er, at det totalt er styret af lederen af projektet og lærerne. Det er dem, der sætter dagsordenen, taler og informerer, og forældrene kan kun reagere på de professionelles udspil. De inddrages heller ikke systematisk i en evaluering af udviklingsprojektet.

Fører brugen af elevplaner til en lignende forældrerolle i fremtiden? Forældrene skal i højere grad involveres i innovative processer i forbindelse med skole-hjem-samarbejde, hvis fornyelserne skal være holdbare.

Men bogen er absolut læseværdig for lærere og studerende, som vil i gang med at forny det ofte meget traditionelle og rutineprægede forældresamarbejde, der praktiseres rundt om i landet.