Mobning foregår mest i det skjulte, så læreren har svært ved at få øje på den. Derfor er det præventive arbejde i skolen selvfølgelig vigtigt. Hvis det altså er svært at få øje på mobningen, hvordan så overhovedet erklære en skole næsten mobningsfri, som Vejlby Skole gør det i Folkeskolen nummer 33.

Udsagnet må så bygge på spørgeskemaundersøgelser, hvor både 'de mobbede' og 'de mobbende' svarer, og svarene fra disse kan let være ens, hvis definitionen på mobning er så bredt funderet, at praktisk taget alt, der rummer en negativitet, kan karakteriseres som mobning. Det vil intet realismebetonet barn lægge navn til, så derfor svares nej på spørgsmålet, om de nu bliver mobbet. Livets mange modsætninger i skolen giver kontroverser, som ikke kan løses ad anden vej end den uartikulerede og lettere drillende vej, simpelthen fordi det ellers kræver en bevidsthed og indsigt hos barnet, som det ufærdige menneske ikke kan levere. Spændingsfeltet mellem parterne opleves ubehageligt. Mobberen, drillemageren forstår næppe sin egen reaktion, og den mobbede, drillede, hvis uskyld ikke altid er entydig, begriber heller ikke mekanismerne. Men det gør læreren, så han skal bearbejde både den mobbede og den mobbende.

De er altså afhængige af hinanden, hvordan passiviserer vi så den mest aggressive part? En lidt hellig forsvarsposition, hvor barnet vælger metoder, der tydeligt er inspireret af anderledes kulturopvækst, ses nu og da at udløse stærke udfald fra en modpart, som ikke ved, at reaktionen er skabt af forskellige livsomstændigheder, og ond vilje skyder op som en raket, der er ude af kontrol. Hvilken systematik, målrettethed og ansvarsbevidsthed skal en skole sætte i værk for at stoppe denne tilstand?

Skal familierne konfronteres med hinanden, kræver det en tovholder, der i behændighed snarere skulle være ansat i diplomatiet til en noget højere løn, end lærereksamen giver adgang til.

Hvad med at lade en såkaldt ny undersøgelse munde ud i, og det burde være let at sikre et bestemt resultat ved at stille de rigtige spørgsmål, at mobbere er mindre intelligente end gennemsnittet. Hvis den erkendelse breder sig, med forskningsmærket i panden, vil det nok hæmme en og anden i udfoldelsen, hvis de da ikke gennemskuer, at de er udsat for forskningsmobning!

Torben Thomsen

Aars