Som lærer, førstegangsforælder, skoleudvikler og ekstern konsulent bliver det mere og mere klart for mig, at den danske folkeskole er ved at begå harakiri. Nogle børn får et skoleforløb med dejlige lærere, der tager ansvar hele tiden, med dejlige kammerater, der synes, at skole er godt, sjovt og vigtigt, med dejlige muligheder for at være forskellige og dog sammen i fælleskaber, der rummer og udfordrer. Tilfældigt heldigt?

Andre børn får i stedet et skoleforløb, hvor lærerne hele tiden udskiftes, hvor kammeraterne forstyrrer, og hvor rammerne begrænser og trætter lærerlysten.

Vi ved det ikke. Held eller uheld, men ingen kan love noget. Vi gør alle sammen bare vores bedste, og er det ikke godt nok, er det bare ærgerligt for vores børn. Tilfældigt ikke så heldigt. Må folkeskolen være tilfældig?

I dag kæmper den danske folkeskole 'kampen om udviklingen'. Med mange spændende tiltag, der alle kræver mange personlige, ledelsesmæssige og økonomiske ressourcer - der ikke er der, fordi der stadig kun undervises med én lærer til 25 børn. Der skal udvikles nye strukturer, indhold og individuelle løsninger for alle børn. Der skal stadig udarbejdes nye samarbejdsmetoder, fællesforberedelse og emner, projekter og faglige kurser, med én lærer til 25 børn. De fleste lærere synes, at det lyder rigtigt, godt og spændende. Men osse lidt tilfældigt.

Men hver dag er der mindst én lærer på hver skole, der ikke kan overkomme ansvaret for alle 25. Der er klasser, der hver dag ikke får reel undervisning. De møder op hver dag til larm og ballade, imens én lærer til 25 kæmper sin fortvivlede kamp. Derfor er der, hvert år, alt for mange helt normalt begavede børn, der går ud af skolen med et minimum af faglige og sociale kundskaber. Tilfældigt eller bare uheldigt?

Men på papiret fra skolen er der både skoleudviklingsagenter, forsøgsprojekter og nytænkning på programmet.

Folkeskolen tager livet af sig selv (og sine lærere), alt imens børnene sejler deres egen sø og måske tilfældigvis får den lærer, der magter opgaven, måske ikke.

Folkeskolen skal være mangfoldig, men aldrig tilfældig.

Hvornår udarbejder man konkrete og målbare målsætninger for barnets daglige trivsel i skolen?

Hvornår udarbejder man konkrete og målbare målsætninger for barnets daglige læring i skolen?

Imens vi venter på et svar, har vi stadig mindst én lærer på hver skole, der bare ikke magter at undervise 26 lektioner om ugen, udvikle skolen, teamsamarbejde og udarbejde individuelle planer for de 100 elever, der glider imellem hænderne på ham hver dag, og jeg forstår ham godt.

Hver dag sidder klasser, på alle skoler i hele landet, og bliver så forstyrret af kammerater, manglende lærere eller ansvar fra oven, at de ingenting får med hjem i skoletasken den dag heller!

Hvor mange dage uden læring er det rimeligt at tilbyde børnene om ugen/måneden/året?

Hvem tør give et svar og dermed tage ansvaret for den tabte læring?

Skoleudvikling uden ansvar (fra bund til top) er bare tilfældig eller heldig, når den lykkes.

Maud Pedersen

Dronningmølle