Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ny arbejdstid og de lokale forhandlinger:
I Øst-Djurs Kredsen, kreds 134, har vi fem kommuner at forhandle med, så der er udført en femdobbelt forhandling. Med hver kommune har der været afholdt adskillige møder, hvor to-tre af kredsens styrelsesmedlemmer har mødt kommunaldirektører, skoledirektører, forvaltningsledere, skoleledere, fuldmægtige. Møder, mail og telefoner - alle sten blev vendt, og mange gange.
Efter enighed mellem kommune og kreds blev der afholdt medlemsmøder i alle kommuner, hvor medlemmerne kommenterede og foreslog rettelser i aftalerne. Så tilbage til forhandlingsbordet og kæmpe for forbedringer.
En af kommunerne fungerede for år tilbage som såkaldt frikommune. Dette har medført en meget decentral skoleudvikling, og man betragter derfor aftaler, som vi ønsker dem i Lærerforeningen, som håndjern og fodlænker på skoleledernes lemmer. Med denne kommune opnåedes kun en skrabet aftale, en aftale med vidt råderum til den enkelte skole.
Med de fire andre kommuner er der lavet meget udførlige aftaler, som beskriver alt tænkeligt angående kommunernes målsætning og lærernes arbejdstid. Lad mig lige nævne et par stikord: samarbejdsgrundlag, en skole på vej, teamarbejde, udvikling, feriefridage, ekstra F-tid, klasselærer, helhedsaftaler, selvstyrende team, overtid, vikararbejde, tretimersregel, pauser, klargøring, uforudsigelige opgaver, eksamination, akkorder, skolevejledning, skolebibliotek, køre-vente-tid. 30-40 siders kommunal aftale - og i A4.
Jeg er helt enig med Niels Christian Sauer, når han siger 'Gør status'.
For ser jeg skråt op over papirbunkerne, da synes jeg, at der er minimal forskel på de kommunale aftaler. I den ene kommune har nogle fået et kvarter mere til en opgave, nogle i en anden lidt mere ekstra forberedelse, nogle har fået lov til at se bort fra tretimersreglen, nogle er blevet skåret i klargøringstid med fem minutter, fortsæt selv. Men intet gennembrud, ingen luftture og visionære udsyn, ingen nyskabelser. Tusinder af mennesker rundt på rådhuse og kredskontorer har regnet og divideret, forhandlet og pruttet sig frem til et yderst forudsigeligt resultat.
Der er så lidt forskel fra kommune til kommune, at også vores modpart Kommunernes Landsforening må le - måske et lidt genert grin. Mandår spildt på begge sider af forhandlingsbordet, manne år.
Det bliver nu fristende som mange gange før at sige: 'ja, gu'' var det svært, men vi klarede den', 'opgaven var så godt som håbløs, men vi bed os fast, og det kunne have været meget værre!'
Det må ikke ske, vi er vel blevet ret gode til at værdisætte, evaluere.
Desværre fik de mest undervisende lærere en del flere undervisningstimer ud af overenskomst og lokalaftale. Samme lokalaftaler (som i øvrigt skal genforhandles hvert år) blev meget tykke, næsten ens og blev tilvejebragt af en hulens masse andre mennesker. Papirnusseriet (skriftlighedens tvillingebror) florerer overalt, ikke blot på lærerværelser, men også på kommune- og kredskontorer.
Mogens Clausen
Øst-Djurs Kredsen
Kreds 134