Når Lars Kolind rykker ud, rykker pressen, så det er blevet bemærket, at han nu har sat sig i formandsstolen for Kulturministeriets nye rådgivende organ, 'Kulturrådet for Børn'.

Børn skal have kulturtilbud, 'fordi mødet med kulturen gør dem i stand til at udvikle sig og værdsætte det fællesskab og de værdier, de er en del af', står der i rådets fireårige handlingsplan, og i en kommentar i Politiken peger rådsmedlem Bente Scavenius på skolens betydning. 'Folkeskolelærere er nogle af de vigtigste kulturformidlere, vi har', skriver hun.

Der skal mange flere kulturtilbud ind i skolen, og børn og lærere skal ud og møde kulturen og kunstnere, mener Scavenius. Som kunsthistoriker har hun selv gode oplevelser fra vellykkede arrangementer på gymnasier, men med folkeskolen er det hendes erfaring, at det 'nogle steder er en kamp mod forældre og skolen at få lov til at tage børnene med på besøg i kulturlandskabet'. Hun mener simpelthen, 'at det fra politikernes eller Undervisningsministeriets side skal være et krav, at skolerne styrker kunstens og kulturens rolle i undervisningen'.

Den med kampen mod skolen virker lidt overraskende, og den med ministerielle krav vil ikke virke. Folkeskoler vil hellere end gerne have besøg af børneteatre, forfattere, billedkunstnere og andre, der kan inspirere, provokere, glæde og pirre. Mange lærere bruger masser af energi på at drage kunstnere aktivt ind i undervisningen. Men der er to problemer: tid og penge.

Der skal købes nye bøger og andre undervisningsmidler. For de gamle er både slidte og forældede. Det kan heller ikke gå hurtigt nok med at bruge flere penge på IT-udstyr og mere tid på IT-undervisning, siger for eksempel Lars Kolind, når han har en anden kasket på. Men samtidig forsømmer Kommunernes Landsforening ikke nogen lejlighed til at fortælle, at folkeskolens 'gennemsnitlige økonomiske forbrug per elev skal sættes ned'. Kombineret med politiske krav om større effektivitet og flere timer til de 'kompetencegivende fag' betyder det, at kulturtilbud og små fag som billedkunst, sløjd og håndarbejde presses i bund. Så kunst, kultur og praktisk-musiske aktiviteter vil ikke blive styrket af et ministerielt hyrdebrev, et cirkulære eller en bekendtgørelse. Skolen har i forvejen rigeligt med ord.

Men hvis Kulturrådet for Børn kommer med tilbud om samarbejde, vil det sandsynligvis kun møde begejstrede skoleledere og lærere, for der er masser af spændende kulturprojekter at samarbejde om.

Men den uhøflige betingelse vil være, at Kulturrådet har penge med hjemmefra. Det lyder sørgeligt. Men det er sandt, og man kommer ikke langt med rådets 64 millioner kroner, som skal fordeles over fire år. Og folkeskolen skal stå i kø sammen med institutioner, biblioteker, museer, teatre, foreninger og komiteer. Det bør rådet tale om, når der skal prioriteres.

Som Bente Scavenius skriver om folkeskolens lærere: 'Der findes ikke en faggruppe med større indflydelse på børnene. Den indflydelse skal de have lov at bruge'.

-th