Farmænd

Et nyt ord? Måske. I hvert fald et ord i ny betydning.

Milan Kundera lader i romanen 'Identitet' en af sine kvindelige hovedpersoner ræsonnere over ændringerne i faderrollen inden for de seneste årtier. Hun går en sommerdag ved kysten og ser den ene mand efter den anden komme slæbende på et eller flere børn, på ryggen og foran i bæreseler - undertiden samtidig skubbende en barnevogn foran sig. Hun ser de nye farmænd som fædre uden faderlig autoritet. Manden er blevet til et barnetræ, fædrene til farmænd. Noget af kønsidentiteten er gået fløjten: 'Kan sådan en mand stadig vende sig om efter en fremmed kvinde', spørger hun?

Egoistbilen og sportsvognen giver i mange kredse lavere prestige end den store stationcar eller familiebilen med seks-otte sæder, som fortæller gud og hvermand, at her kommer en mand, der ikke kun er en funktion i arbejdslivet.

Vi, der daglig lever med resultatet af hjemmenes børnekultur, har nok mere ondt af de børn, hvis fædre (og mødre) ikke prioriterer dem højt, ikke tager sig tid til samvær, ikke er andet end en større eller mindre succes i arbejdslivet. Det er dem, der har det sværest. Men de andre kan også midt i deres fornemmelse af ikke alene at være familiens, men hele verdens selvfølgelige centrum udgøre et pædagogisk problem. De har ofte mangler i deres sociale udvikling.

Jeg havde lejlighed til at iagttage mange farmænd i aktion sydpå i sommer. Der var et ret lille svømmebassin til rådighed for ret mange med stærkt behov for regelmæssig afkøling. Men fire-fem små terrorister, effektivt opmuntret af deres farmænd, var nok til at hindre andre menneskers frie bevægelighed. Ungerne sprang rask væk lige ned i bassinet, uanset om andre svømmede rundt. Passede det dem at spille bold eller svømme på tværs, måtte andre indrette sig. Ingen drømte om at bede ungerne tilpasse sig almindelige anstændige regler for opførsel i et svømmebassin - og havde nogen vovet det, skulle de nok have fået vrøvl med farmændene.

De tror, de er rigtige fædre, fordi de sætter barnet i centrum. Men de glemmer, at barnet skal lære at udfolde sig i samspil med andre.

Professor Higgins