67 procent af et repræsentativt udsnit af forældre med børn i folkeskolen kræver mere disciplin i skolen. Og en sådan besked smerter naturligvis oppe i elfenbenstårnet, hvor man har brugt noget nær et kvart århundrede til at forklare forældrene, at de indsigtsfuldes foragt for og opgør med disciplin - altså det der med at skulle sidde stille i timerne - i virkeligheden er en nødvendig del af bestræbelserne på at lægge afstand til al den seriøse, fagbetonede skolevirksomhed, der fordrer disciplin for at lykkes. Terpeskolen, den kulsorte skole, kadaverdisciplinen, kæft trit og retning-skolen. Hvor har vi dog hørt disse fordrejende og forvrængende elskværdigheder tit. Men det er bare ikke trængt ind hos de forældre, der har børn i klemme.

Er forældre da nogle gammeldags tænkende båtnakker, når det handler om deres egne børn? Fatter de ikke antidisciplinens dårlige undskyldning med at 'give børnene (med)ansvar for egen læring'. Jovist nok. Men ligesom Odysseus hopper de altså ikke på den slibrigt lokkende sirenesang, som de godt ved mere skal tjene den pædagogiske promoveringstrang, end den skal tjene børnenes ve og vel. Børnerådet ytrer chokeret forbløffelse over forældrereaktionen. For rådet ved nemlig, at andre undersøgelser viser, at forældrene jo har lært lektien om den fagopløsende antiuddannelses æstetik. Forældre vægter faktisk samarbejde og kreativitet højere end artighed og god opførsel, ved Børnerådet at anføre. Ja, men de prioriterer altså bare den traditionelle, faglige paratvidensindlæring højere end alt det, der bør være undervisningens afledte funktioner, nemlig samarbejds- og kreativitetsøvelserne, når det gælder deres egne børn. I den konkrete situation kræver forældrene derfor disciplin. Og det bør tages som et sundhedstegn. Men hvordan reagerer klogskaben så på sådan noget? Børnerådets Klaus Wilmann reagerer resolut. Forældrene ønsker i virkeligheden slet ikke det, de har fremsat ønske om. De er bare blevet ofre for en samfundsbetinget nervøsitet. De er blevet ofre for 'de nemme løsninger'. Så må den vist være klaret. DLF sætter forskrækket lighedstegn mellem den ønskede disciplin og en frygtbaseret kadaverdisciplins øretævekaskader. Så må den vist være klaret. Skole og Samfund nøjes med at være rystet over synet af en fremmanet, uhyggelig, sort slaveskole. Så må den vist være klaret. Ulla Tørn

Vagn Madsen

Brønderslev