I Folkeskolen nummer 30/31/32 kunne man læse om, hvordan en ny lærer glædede sig til de mange nye udfordringer. Der står om den nye lærer, at hun skal undervise i matematik, i den anledning siges det: '. . . Annika skal regne med at bruge lidt ekstra tid på matematikken. Hun er den første generation af 98'erne, folkeskolelærere med den nye uddannelse, hvor man ikke kommer gennem alle fag, men kun har sine fire linjefag. Annikas linjefag er dansk, natur/ teknik, historie og samfundsfag . . .'.

Annika har altså ikke valgt matematik som sit linjefag, men kommer alligevel til at undervise i det med baggrund i en matematisk studentereksamen. Nu er det, vi må spørge, om det ikke var en del af tanken bag den nye læreruddannelse, at de lærere, der kom ud med fire linjefag, kun skulle undervise i disse fag? Og var det ikke hensigten på den måde at give lærerprofessionalismen et kvalitetsløft? Hvordan kan man forvente et kvalitetsløft, når det tilsyneladende er ligegyldigt for skemaet, om man er linjefagsuddannet eller ej? Det er efter vores mening en kraftig devaluering af linjefagsuddannelsen, at det ikke betyder noget for ens arbejdsopgaver, om man er kvalificeret til dem.

På begyndertrinnet er det afgørende for elevernes grundlæggende forståelse og færdigheder, at det er en kompetent matematiklærer med dyb forståelse af elementær matematik og med kendskab til progression og til, hvilke fejlkilder der er almindelige, og hvilke der ikke er. Det får man ikke gennem en matematisk studentereksamen.

Måske kommer der stadig ikke nok matematiklærere ud af seminarierne, men skal der foregå et kvalitetsløft, må skolerne iværksætte, at de lærere, der skal undervise i faget, får den nødvendige uddannelse, uanset på hvilket klassetrin der skal undervises. For at være en kompetent underviser i et fag kræves både en faglig, en fagdidaktisk og en almen pædagogisk ekspertise. Den faglige er her reduceret til en matematisk studentereksamen samt afkast fra natur/teknik-faget. Det fagdidaktiske glimrer ved sit fravær, hvorimod den almene pædagogiske uddannelse må forventes tilvejebragt gennem undervisningen i de pædagogiske fag. At den fagdidaktiske viden og kunnen er ikke-eksisterende, kan få store faglige konsekvenser for eleverne og være med til at konsolidere den sociale arv. Hvilken vi ved er udtalt i Danmark.

Alt dette kan være prisen for et fålærersystem. Annika skal også undervise i fag som idræt, billedkunst og musik, '. . . fag, som hun heller ikke har stiftet det store bekendtskab med'. Hvad siger mon andre fagfolk om det? Når forestillingerne om kvalitetsløft i det danske uddannelsessystem skal realiseres, kunne man begynde med at lade lærere undervise i de fag, de er kompetente i, og så håbe, at det også er dem, de brænder for.

Lisser Rye Ejersbo og Lena Lindenskov

Learning Lab Denmark/CVU København og Nordsjælland og Danmarks Pædagogiske Universitet