Sidste formandsvalg havde to kandidater. Den ene vandt knebent. Årsagen var vel, at der nærmest ingen forskel var på kandidaternes programmer. Derfor tæt løb. Hvad forskellen egentlig var, kan den genopstillede Anders Bondo bedst selv svare på. Det er min erindring, at selv om han i et roseskrift i Folkeskolens debatspalter nummer 30/31/32 kaldes visionær, realistisk, samarbejdsdygtig og indsigtfuld kender af lærerforhold og foreningens styrke, så var han det vel ikke i så høj grad, at de to konkurrerende formandskandidater havde programmer, der var uombyttelige, og som han derfor tabte på. Desværre. Ligheden var større. Det må være et imageproblem, for vi ved nu, hvordan det gik med arbejdstidsaftale, forberedelsestid og undervisningstimetal. Kunne en anden formand have gjort det bedre? Ville denne fiktive formands realisme og visionære styrke kunne have fremskaffet et mere spiseligt resultat for de danske lærere? Kun Anders Bondo kan besvare spørgsmålet, og det gør han næppe, fordi et kig bagud roder op i gamle sår. Det vil også blive svært at kigge forud uden referencer til alt det, der gik galt. Foreningens medlemmer kunne forvente megen handlekraft i oprydningsarbejdet i apparatets trætte led. Der må rykkes nærmere de folk, det drejer sig om. Mere direkte indflydelse til de medlemmer, som ganske vist rykkede ud med det nej, som forventelig fagforeningsmatematik forvandlede til et ja. Lærerne i klemme, men hvordan undgås det næste gang? Formandskandidater, og det er synd for foreningen, hvis der ikke dukker flere kandidater op, skal give deres bud på fremtidig DLF-politik. Hele it-tekno-halløjet i de danske skoler kan nogen fremtidig formand ikke bare forholde sig til med programagtige floskler, når der samtidig på landets skoler findes bøger så gamle, at der er tyve år endnu,- inden Berlinmuren falder. Diskussionen om fagligheden og folkeskolens forpligtelser i forhold til børn med knap så boglige evner bør DLF indgå i med vægt. Skal den ny formand kunne det og gøre det med vægt, må falleret pædagogik udgå sammen med dennes talsmænd. Vi trænger til at se nogle uombyttelige programord fra kandidater, så forskellen er tydelig, og det vil gøre en forskel, hvem der bliver valgt til formandsposten.

Torben Thomsen

Aars