Der har i den sidste tid i forskellige medier været megen skriveri om et manglende potentiale af nye ledere inden for folkeskolen. Efter min mening blandt andet på grund af ansættelsesudvalgs vanetænkning med hensyn til kvalifikationer og øvrige udvælgelseskriterier.

En personlig videreuddannelse bør tillægges betydning i ansættelsesproceduren. Her kunne for eksempel nævnes en merkonomuddannelse i personaleudvikling, en bred grundlæggende IT uddannelse, for eksempel med indgang i noget økonomistyring og et pc-kørekort. Eksemplerne her er taget med, fordi de udgør min egen supplerende baggrund.

Jeg har i mine år som lærer arbejdet tre år som mødeleder og et år som tillidsrepræsentant. I min periode som tillidsrepræsentant sad jeg også i kredsstyrelsen i den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Dette i øvrigt i den periode, hvor Overenskomst 99 blev forhandlet. Disse opgaver har styrket min oplevelse af den indsigt og kvalificering, sådanne opgaver giver, dog uden at jeg er imponeret i forhold til de kundskaber og erfaringer en lærer, der er engageret i sit arbejde og sin arbejdsplads, kan få og gøre.

For at citere en unavngiven taler på en skoletranslokation kan det udtrykkes således:

'hvis man gør, som man plejer, får man også det resultat, man plejer!'

Folkeskolen er midt i en proces, hvor nye arbejds- og samarbejdsformer skal endeligt implementeres i skolens hverdag.

Nye organisationsformer af selve undervisningssituationen og en fokusering på den enkelte lærers stærke sider og samarbejdet i det mere eller mindre selvstyrende lærerteam er nogle af de udfordringer og opgaver, morgendagens og i øvrigt også gårdagens ledere i skolen står over for.

Såvel pædagogiske, etniske og sociale udfordringer vil udvikle sig hastigt, og en leders succes vil i høj grad bygge på et bredt erfaringsgrundlag, såvel menneskeligt, som pædagogisk. Dette kan for eksempel være en erfaringsbaggrund, der bygger på ansættelser i varierende pædagogiske miljøer og institutioner, men også indsigt gennem individuel uddannelse, der ikke nødvendigvis bygger på det etablerede pædagogiske systems tilbud, men i lige så høj grad bygger på tilbud fra andre dele af samfundets uddannelsestilbud.

De nye arbejdsformer, blandt lederens medarbejdere, hvor selvstyrende og selvforvaltende lærerteam er basis, og hvor der samtidig skal tales om personaleudvikling på det individuelle plan skaber ligeledes krav til lederen om helt andre kvalifikationer og en helt anden indsigt end den, der drages gennem mødeledelse eller fagpolitisk engagement.

På denne baggrund bør det være tydeligt, at fremtidens ledere bør have bredde! Heldigt nok for det, for potentielle ledere med bredde i deres personlige og faglige profil, der gerne vil ledelse er der mange af! Det kræver blot at man sender signalet, at det der er brug for ikke blot er ansøgere, der er opfostret af systemet og kender til håndtering af de administrative rutiner, men i lige så høj grad folk med en folkeskolelæreruddannelse, som har yderligere erfaring og uddannelse uden for skolen.

Nils Wedel

Frederiksværk

(Forkortet af redaktionen)