Det er svært at kommunikere. Det ved vi godt, når vi i skolen mødes med mennesker i alle aldre. Vi vil gøre det så godt. Tænker os grundigt om, overvejer og får så tingene sagt klart og tydeligt. Alligevel er der nogen, der kan misforstå det. Sådan oplever jeg Vagn Madsens læsning i Folkeskolen nummer 26-28 af min »Bagsmækken«.

Mit ærinde var ikke at drage en parallel mellem det nye skoleforlig og arbejdstidsaftalen fra 1992, ej heller at have noget imod faglighed eller politiske initiativer og ansvarlighed.

Muligvis udtrykker jeg en bundnaiv tilgang til børn og unge menneskers evner, når de lærer i fag, i sociale og kulturelle sammenhænge i Danmark og i udlandet. Men det er det menneskesyn, som jeg bringer med mig i min dagligdag, og det implicerer naturligvis værdier, som jeg tror på og står inde for. Det er jeg helt bevidst om. Der er andre menneskesyn og andre værdisætninger. Mit ærinde er, at vi får talt højt om værdier, så forskellige forestillinger om god skole - læring og undervisning - kommer frem. De mange læreres og lederes flotte daglige arbejde fortjener, at vi bringer de gode fortællinger fra skolen frem samt inddrager forskningsresultater i argumentationen. Skolen fortjener anerkendelse og de bedste betingelser for fortsat udvikling. Vi løser ikke dårlig lærerpraksis/undervisning med fælles regler og koncepter, mener jeg. Sådanne forhold bør vi naturligvis gøre noget ved og tage alvorligt i både leder- og lærerkredse. Vi kan ikke være tjent med, at vores professionalitet bliver flosset i kanten. Jeg efterspørger høj professionalitet: fagligt, pædagogisk og personligt, hvor vi glæder os over at overkomme den uoverkommelige opgave, som det må være at holde skole.

Deltag i debatten, så det kan høres, hvad vi er stolte af, og hvad der virker.