Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Sproglærerforeningens vegne glæder jeg mig over, at undervisningsminister Ulla Tørnæs har kommenteret foreningens indlæg i Folkeskolen nummer 28-29.
Især glæder det mig, at ministerens udtalelser til pressen angående uændret timetal for engelsk i det samlede skoleforløb åbenbart ikke er endelige.
Vi ser regeringens udmelding om at styrke fremmedsprog som et signal om, at folkeskolen skal være mere internationalt orienteret. Erfaringen viser, at der går 'storpolitik' i det, når fagrækken i folkeskolen diskuteres, og ofte bliver der tale om et kompromis, når balancen i fagtrængslen skal findes.
I de kommende drøftelser mellem partierne om fremmedsprogenes placering i skoleforløbet vil vi pege på EU-Kommissiones udmelding i 1995 omkring fremmedsprogsundervisning: 'Modersmål plus 2'.
Dette synspunkt, som EU's undervisningsministre tilsluttede sig, er for alvor sat i fokus i løbet af Sprogår 2001. I Danmark synes der at være tendens til at mene, at en øget indsats i forhold til fremmedsprog udelukkende skal koncentrere sig om engelsk. Undervisningsminister Ulla Tørnæs har tilkendegivet, at hun i forbindelse med etablering af engelsk fra 3. klasse også vil foreslå, at tysk og fransk tilbydes eleverne fra 6. klassetrin. Dette forslag hilser vi særdeles velkomment som en naturlig følge af en styrkelse af fremmedsprogene i folkeskolen.
Dog kan vi være bekymrede for, at dette, for andet fremmedsprogs vedkommende, skal foregå via lokale dispensationer og forsøgsordninger. I slutningen af 80'erne drejede fremmedsprogsdebatten sig om, hvorvidt man skulle starte engelsk i 3. klasse samt indføre et obligatorisk andet fremmedsprog.
Folketingets udviklingsråd arbejdede gennem fire år med det, der gik under betegnelsen 'Et udviklingsprogram for folkeskolen'. Rådet forelagde i 1992 sine anbefalinger: 'Beslutninger om tidligere fremmedsprogsstart må træffes ud fra en afvejning af flere hensyn:
øget internationalisering
det standpunkt, som man ønsker, eleverne skal have ved overgangen til andre uddannelsesinstitutioner
starttidspunktet for den obligatoriske fremmedsprogsundervisning bør være ens over hele landet, og det anbefales, at der er en rimelig afstand mellem påbegyndelsen af de forskellige fremmedsprog.
Det anbefales, at sprogundervisningen i folkeskolen styrkes, og at den mundtligt baserede undervisningsform fremmes i begynderundervisningen'.
Dét, der reelt skete ved indførelsen af den nuværende lov, var, at engelsk blev fremrykket til 4. klasse med to ugentlige timer. Tysk og fransk blev henholdsvis tilbuds- og valgfag fra 7. klasse.
Ganske tankevækkende, når der allerede dengang havde været langt mere vidtgående forslag på bordet.
Sproglærerforeningen opfordrer til, at der i de kommende drøftelser mellem partierne bliver plads til flere timer og flere fremmedsprog i folkeskolen i form af et årligt (?) timetal, der giver mulighed for kontinuerlig og kompetent sprogundervisning. Det vil gavne Danmark set i international sammenhæng.
Ingrid Stuart
formand for Sproglærerforeningen