Ovenstående citat skal illustrere, hvorfor jeg mener, Torben Thomsen med sit indlæg: 'Forskning uden kendsgerninger' i Folkeskolen nummer 28-29 for en gangs skyld tager fuldstændig fejl.

Hvis de normer og metoder, der for naturvidenskabelig forskning er så effektive, skal anvendes i pædagogik og andre humanistiske fagområder, så mister vi alt væsentlig ånd, fordi det reduktionistiske menneskesyn kun fatter en brøkdel af det relevante med de normer og metoder, der gælder i positivistisk filosofi.

Hvis det kunne lade sig gøre, var det nok at udarbejde nogle programmer, der førte eleverne gennem det pensum, der er relevant - en håbløs opgave.

Prøv at lave et edb-program, der skal analysere et billede! Ikke sandt - en håbløs opgave, i hvert fald hvis det skal række ud over anvisninger på, hvilke faktorer man skal lægge mærke til.

I en billedanalyse indgår der så mange subjektive elementer (fortolkninger), at det ville være håbløst, hvis programmet skulle foretage vurderinger.

Det mest hensigtmæssige, man kan gøre, er at beskrive sine fundamentale værdier, som man bruger i sin fortolkning af de informationer/facts, man indsamler og forholder sig til.

Naturligvis skal vi evaluere internt og vurdere på, hvor langt eleverne er kommet i deres udvikling.

Men at ville lave kontrollerbare testresultater fører kun til en mere autoritær, ensrettet, forudsigelig totalitet, og det var vist ikke det, der var formålet.

Se for eksempel Ole Grünbaums kronik i Information 26. juli, 'Informationer lyver', der handler om forholdet mellem digitalt og analogt, mellem tal og virkelighed, for eksempel kan vores analoge stemmer oversættes til digitalt sprog i telefonen og til analog tale, når det når frem - det ændrer dog ikke på, at det analoge budskab skal høres, forstås og fortolkes af modtageren.

Kronikken kan findes på avisens hjemmeside i arkivet.

H.C. Grau Nielsen

Odense