Under overskriften 'Utilfredshed med rapport' i sidste nummer af Folkeskolen før sommerferien berettes om en diskussion i hovedstyrelsen omkring en redegørelse udarbejdet af DLF's sekretariat om lærernes psykiske arbejdsmiljø. Undertegnede refereres her for det synspunkt, at det er 'kortere forberedelsestid, der er hovedskurken'. Det er korrekt, at jeg i forbifarten også udtrykte utilfredshed med, at den drastiske reduktion af de mest undervisende læreres tid til individuel forberedelse som følge af den gældende overenskomst ikke er omtalt med et ord i afsnittet om arbejdstid. Men min kritik var meget bredere og gik primært på, at redegørelsen i nogen grad cementerer netop den privatisering af arbejdsmiljøproblemerne, som den ellers gør meget ud af at advare imod. Det sker, fordi den lægger for megen vægt på en styrkelse af den enkelte lærers personlige fundament (navnlig gennem supervision og efteruddannelse og ikke mindst holdningsændringer hos lærerne og udvikling af en række af deres empatiske kompetencer), under henvisning til at læreren tidligere havde (citat): '. . . en indbygget autoritet via sin lærerrolle. I dag bliver der i langt højere grad sat spørgsmålstegn ved lærerautoriteten, og autoriteten bliver ofte anfægtet'. Denne tilstand problematiseres ikke i redegørelsen. Den tages bare til efterretning, ganske som om den var naturgiven og hævet over enhver diskussion. Således foranlediget foreslog jeg følgende tilføjelse til redegørelsen: 'Det er ud fra et grundlæggende synspunkt en positiv og nødvendig udvikling, som lærerne selv har ønsket i bestræbelsen på at flytte skolens fokus fra elevernes reproduktion af kundskaber og færdigheder til den enkelte elevs personlige udvikling og almene dannelse. En forudsætning for dette paradigmeskift har v-æret, at tidligere tiders afstand mellem læreren og eleverne er blevet afløst af et mere ligeværdigt forhold baseret på tillid og venskab snarere end respekt og høflighed. Prisen for denne større nærhed mellem parterne har været, at lærerne i dag oplever, at den nødvendige beskyttelse imod krænkelser af deres privatperson, som de har krav på i deres egenskab af offentligt ansatte, er smuldret. Det er hverken muligt eller ønskeligt ar genskabe tidligere tiders distance mellem læreren og eleverne, men det er nødvendigt at slå fast, at arbejdsgiverne stadig har en forpligtelse til at sikre lærerne imod nedværdigende behandling på arbejdspladsen, herunder alle former for chikane fra elevernes og forældrenes side. Det må ikke være den enkelte lærers eget ansvar at tilkæmpe sig den grundlæggende respekt, ethvert menneske har krav på i omgangen med andre mennesker. Det er et ledelsesansvar, at der på den enkelte skole etableres tydelige normer for elevernes opførsel, og at disse normer håndhæves i det daglige'. Hovedstyrelsen afviste uden afstemning ovenstående tilføjelse, blandt andet med den begrundelse, at den var (for) 'politiserende', men enedes om, at synspunktet skal inddrages i det videre arbejde.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse